FAQ – Hyppigt stillede spørgsmål
Hvad betyder PRTR? |
”Pollutant Release and Transfer Register”, på dansk Register over udledning og overførsel af forurenende stoffer. Registret indeholder primært oplysninger om emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder.
Registret har sit ophæng i en international protokol, som også er gennemført i EU gennem en forordning. PRTR-protokollen er etableret under Århuskonventionen for at indføre bindende retningslinjer for etablering af nationale forureningsregistre. Danmark underskrev PRTR-protokollen i 2003, og i oktober 2008 havde tilstrækkeligt med lande ratificeret protokollen, som således trådte i kraft.
PRTR skal give offentligheden adgang til oplysninger om udledninger til vand, jord og luft samt affaldsmængder fra virksomheder. I Danmark er det ikke tilladt at udlede til jorden, hvorfor registret www.miljøoplysninger.dk kun indeholder udledninger til vand og luft samt affaldsmængder.
Det europæiske register EPER, European Pollutant Emission Register, kan karakteriseres som forløberen for PRTR. Det blev etableret ved en Kommissionsbeslutning i 2000. PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går længere end dette register ved at inkludere flere forurenende stoffer (91 i alt). EU Kommissionen underskrev i 2003 PRTR-protokollen og i 2006 kom forordningen om et europæisk PRTR (også kaldet E-PRTR).
Gennem virksomhedernes grønne regnskaber henter Miljøstyrelsen en betydelig del af de miljødata, der videresendes til EU som led i Danmarks opfyldelse af PRTR-forordningen.
Registret har sit ophæng i en international protokol, som også er gennemført i EU gennem en forordning. PRTR-protokollen er etableret under Århuskonventionen for at indføre bindende retningslinjer for etablering af nationale forureningsregistre. Danmark underskrev PRTR-protokollen i 2003, og i oktober 2008 havde tilstrækkeligt med lande ratificeret protokollen, som således trådte i kraft.
PRTR skal give offentligheden adgang til oplysninger om udledninger til vand, jord og luft samt affaldsmængder fra virksomheder. I Danmark er det ikke tilladt at udlede til jorden, hvorfor registret www.miljøoplysninger.dk kun indeholder udledninger til vand og luft samt affaldsmængder.
Det europæiske register EPER, European Pollutant Emission Register, kan karakteriseres som forløberen for PRTR. Det blev etableret ved en Kommissionsbeslutning i 2000. PRTR-protokollen bygger på de samme principper som EPER, men går længere end dette register ved at inkludere flere forurenende stoffer (91 i alt). EU Kommissionen underskrev i 2003 PRTR-protokollen og i 2006 kom forordningen om et europæisk PRTR (også kaldet E-PRTR).
Gennem virksomhedernes grønne regnskaber henter Miljøstyrelsen en betydelig del af de miljødata, der videresendes til EU som led i Danmarks opfyldelse af PRTR-forordningen.
Hvilke virksomheder kan jeg finde på denne hjemmeside? |
Virksomhederne på denne hjemmeside skal enten udarbejde et grønt regnskab (se bek. nr. 210/2010) eller indberette oplysninger efter PRTR-forordningen (forordning nr. 166/2006 af 18. januar 2006).
Omkring 7-800 danske virksomheder skal enten lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data.
Omkring 7-800 danske virksomheder skal enten lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data.
Hvorfor er virksomheden ved min baghave ikke med? |
Der findes omkring 150.000 virksomheder i Danmark. De mest forurenende virksomheder skal miljøgodkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (godkendelsespligtige virksomheder eller listevirksomheder, som skal have en miljøgodkendelse før de kan gå i gang med at producere).
Der findes omkring 6.700 godkendelsespligtige virksomheder. Af disse er der omkring 1000 i-mærkede virksomheder (også kaldet IPPC-virksomheder, som er de største og mest miljøtunge virksomheder - disse reguleres efter EU's IPPC-direktiv).
Virksomheder, der ikke skal miljøgodkendes, kan reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven ved hjælp af påbud. Enkelte virksomheder kan være omfattet af generelle regler, der stiller krav til en hel branche (f.eks. renserier, autoværksteder, pelsdyrfarme).
På denne hjemmeside ligger oplysninger om de 7-800 virksomheder, som skal lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data.
Der kan være tale om en mindre virksomhed, hvor forureningspotentialet er begrænset, så virksomheden ikke skal lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data. Det er således kun et lille udsnit af alle danske virksomheder, som indgår her. De regnskabspligtige eller PRTR-pligtige virksomheder fremgår af denne liste.
Der findes omkring 6.700 godkendelsespligtige virksomheder. Af disse er der omkring 1000 i-mærkede virksomheder (også kaldet IPPC-virksomheder, som er de største og mest miljøtunge virksomheder - disse reguleres efter EU's IPPC-direktiv).
Virksomheder, der ikke skal miljøgodkendes, kan reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven ved hjælp af påbud. Enkelte virksomheder kan være omfattet af generelle regler, der stiller krav til en hel branche (f.eks. renserier, autoværksteder, pelsdyrfarme).
På denne hjemmeside ligger oplysninger om de 7-800 virksomheder, som skal lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data.
Der kan være tale om en mindre virksomhed, hvor forureningspotentialet er begrænset, så virksomheden ikke skal lave grønt regnskab eller indsende PRTR-data. Det er således kun et lille udsnit af alle danske virksomheder, som indgår her. De regnskabspligtige eller PRTR-pligtige virksomheder fremgår af denne liste.
Hvorfor er der så få virksomheder og så få data? |
Omkring 7-800 virksomheder har pligt til at udarbejde grønt regnskab (som indeholder en miljøberetning og miljødata for virksomhedens udledninger til luft og vand samt affaldsmængder) eller PRTR-data (udledninger til luft og vand for 91 stoffer samt affaldsmængder).
Denne hjemmeside indeholder data fra 2009 og frem. Virksomhedernes grønne regnskaber for 1996 til 2008 kan findes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se www.cvr.dk).
Efter EU-reglerne skal virksomhederne afgive data for 2001, 2004, 2007 og herefter hvert år.
Denne hjemmeside indeholder data fra 2009 og frem. Virksomhedernes grønne regnskaber for 1996 til 2008 kan findes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (se www.cvr.dk).
Efter EU-reglerne skal virksomhederne afgive data for 2001, 2004, 2007 og herefter hvert år.
Hvad er forskellen på en udledning og overførsel? |
I EU-regi knytter udledning sig til luften og jorden, mens begrebet overførsel primært er relevant i relation til vand. Der kan ske en udledning til vand ved udledning direkte til vandløb, søer eller havet (kaldet ”recipienter” i ”spildevandssprog”). Overførsel af forurenende stoffer til vand sker via en kloak til et rensningsanlæg.
En udledning er defineret som en tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling (i et andet spildevandsanlæg end virksomhedens eget anlæg).
Med overførsel, menes i PRTR-regi transport væk fra virksomhedens område af affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse uden for virksomheden. Overførsel omfatter dermed også udledning af forurenende stoffer i spildevand, når overførslen udføres via en kloak eller anden form for beholder eller tankbil og rensning finder sted på et spildevandsanlæg uden for virksomheden.
I forbindelse med indberetningen af grønne regnskaber har Miljøstyrelsen i stedet for ”overførsel af forurenende stoffer til spildevandsbehandling” for nemheds skyld valgt at skrive ”vand til kloak”.
En udledning er defineret som en tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling (i et andet spildevandsanlæg end virksomhedens eget anlæg).
Med overførsel, menes i PRTR-regi transport væk fra virksomhedens område af affald med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse uden for virksomheden. Overførsel omfatter dermed også udledning af forurenende stoffer i spildevand, når overførslen udføres via en kloak eller anden form for beholder eller tankbil og rensning finder sted på et spildevandsanlæg uden for virksomheden.
I forbindelse med indberetningen af grønne regnskaber har Miljøstyrelsen i stedet for ”overførsel af forurenende stoffer til spildevandsbehandling” for nemheds skyld valgt at skrive ”vand til kloak”.
Hvordan ved jeg, at data er valide (gyldige?) |
Data stammer enten fra virksomhedernes grønne regnskaber eller fra virksomhedernes indberetning af PRTR-data. Langt størstedelen af virksomhederne skal lave grønt regnskab (ca. 700 virksomheder), mens ca. 50 virksomheder har kun pligt til at indberette PRTR-data.
Data fra et grønt regnskab skal kvalitetsvurderes af virksomhedens tilsynsmyndighed (det vil sige enten kommunen eller et miljøcenter). Virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem kan benytte deres verifikator (det organ, som certificerer virksomhedens miljøledelsessystem: EMAS eller ISO 14001).
For de virksomheder, som kun indberetter PRTR-data, kvalitetssikrer Miljøstyrelsen data.
Data fra et grønt regnskab skal kvalitetsvurderes af virksomhedens tilsynsmyndighed (det vil sige enten kommunen eller et miljøcenter). Virksomheder med et certificeret miljøledelsessystem kan benytte deres verifikator (det organ, som certificerer virksomhedens miljøledelsessystem: EMAS eller ISO 14001).
For de virksomheder, som kun indberetter PRTR-data, kvalitetssikrer Miljøstyrelsen data.
Hvem har bestemt hvilke stoffer, som skal medtages her i registret? |
PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer: 6 drivhusgasser, 11 andre gasser, 8 tungmetaller, 23 pesticider, 20 chlorerede organiske stoffer, 16 andre organiske stoffer samt 7 uorganiske stoffer.
EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Hvis virksomhederne har udledninger af disse stoffer, skal virksomheden angive disse.
I forbindelse med de grønne regnskaber skal virksomheden oplyse om sine væsentligste udledninger. Der kan dermed også være andre stoffer end PRTR-forordningens 91 stoffer i virksomhedernes grønne regnskaber, fordi virksomheden har vurderet, at disse stoffer har en væsentlig effekt på miljøet (bekendtgørelse nr. 210/2010).
EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Hvis virksomhederne har udledninger af disse stoffer, skal virksomheden angive disse.
I forbindelse med de grønne regnskaber skal virksomheden oplyse om sine væsentligste udledninger. Der kan dermed også være andre stoffer end PRTR-forordningens 91 stoffer i virksomhedernes grønne regnskaber, fordi virksomheden har vurderet, at disse stoffer har en væsentlig effekt på miljøet (bekendtgørelse nr. 210/2010).
Hvad er sammenhængen med anden regulering i relation til afrapportering? |
Der findes regelsæt om indrapportering af miljødata fra virksomheder til myndighederne og om myndighedernes videre rapportering i mange internationale konventioner og EU-direktiver og -forordninger .
De forskellige regelsæt fastsætter, hvad der skal rapporteres (f.eks. virksomhedsaktivitetstype, rapporteringsperiode, stoffer, måleenheder, analysemetoder m.v.) og de er ikke nødvendigvis sammenfaldende fra direktiv og forordning til konvention og eller protokol.
For eksempel falder de danske listepunkter for godkendelsespligtige virksomheder ikke fuldstændig sammen med EU's IPPC-direktiv, og der er heller ikke fuldstændig overlap mellem IPPC-direktivet og PRTR-forordningens måde at afgrænse de forskellige virksomhedsaktiviteter.
Et andet eksempel er konventionen om langtransporterende grænseoverskridende luftforurening (LRTRAP, Long-Range Transboundary Air Pollution) med krav om samlede nationale opgørelser af udledninger for SOx, NOX og VOC, og ikke fra den enkelte virksomhed.
I forbindelse med EU's Emission Trading Scheme (ETS) angives mængden af CO2 uden biomasse, mens PRTR angiver CO2-udledningen som følge af fossile brændsler inkl. biomasse.
Der er således sammenhæng mellem de forskellige reguleringsmekanismer, men ikke nødvendigvis en form, som gør en direkte sammenligning mulig.
De forskellige regelsæt fastsætter, hvad der skal rapporteres (f.eks. virksomhedsaktivitetstype, rapporteringsperiode, stoffer, måleenheder, analysemetoder m.v.) og de er ikke nødvendigvis sammenfaldende fra direktiv og forordning til konvention og eller protokol.
For eksempel falder de danske listepunkter for godkendelsespligtige virksomheder ikke fuldstændig sammen med EU's IPPC-direktiv, og der er heller ikke fuldstændig overlap mellem IPPC-direktivet og PRTR-forordningens måde at afgrænse de forskellige virksomhedsaktiviteter.
Et andet eksempel er konventionen om langtransporterende grænseoverskridende luftforurening (LRTRAP, Long-Range Transboundary Air Pollution) med krav om samlede nationale opgørelser af udledninger for SOx, NOX og VOC, og ikke fra den enkelte virksomhed.
I forbindelse med EU's Emission Trading Scheme (ETS) angives mængden af CO2 uden biomasse, mens PRTR angiver CO2-udledningen som følge af fossile brændsler inkl. biomasse.
Der er således sammenhæng mellem de forskellige reguleringsmekanismer, men ikke nødvendigvis en form, som gør en direkte sammenligning mulig.
Hvorfor er der kun regnskaber og miljødata for nogle år? |
De grønne regnskaber har eksisteret siden 1996. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var ressortmyndighed fra 1996 til 2009, og de grønne regnskaber fra 1996 til og med 2008 kan hentes på www.cvr.dk.
I 2010 overtog Miljøstyrelsen ansvaret for offentliggørelsen af de grønne regnskaber, og da de grønne regnskaber er bagudrettede (virksomheden skal først afgive et grønt regnskab, når regnskabsperioden er udløbet) vil Miljøstyrelsen offentliggøre de grønne regnskaber fra og med 2009.
I forhold til PRTR-forordningen skal virksomhederne første gang indrapportere miljødata fra 2007, og hvert år fremefter.
Forløberen for PRTR var EPER (European Pollution Emission Register). Dette register indeholdte også virksomheders udledninger til luft og vand, men for færre stoffer og ikke for affald. Efter reglerne i EPER skulle virksomhederne rapportere for 2001 og derefter hvert tredje år. I EPER-regi blev der dermed indberettet data for 2001 og 2004, hvorefter PRTR-forordningen erstattede EPER.
Der findes således miljødata for 2001, 2004 og 2007 og derefter for hvert år.
I 2010 overtog Miljøstyrelsen ansvaret for offentliggørelsen af de grønne regnskaber, og da de grønne regnskaber er bagudrettede (virksomheden skal først afgive et grønt regnskab, når regnskabsperioden er udløbet) vil Miljøstyrelsen offentliggøre de grønne regnskaber fra og med 2009.
I forhold til PRTR-forordningen skal virksomhederne første gang indrapportere miljødata fra 2007, og hvert år fremefter.
Forløberen for PRTR var EPER (European Pollution Emission Register). Dette register indeholdte også virksomheders udledninger til luft og vand, men for færre stoffer og ikke for affald. Efter reglerne i EPER skulle virksomhederne rapportere for 2001 og derefter hvert tredje år. I EPER-regi blev der dermed indberettet data for 2001 og 2004, hvorefter PRTR-forordningen erstattede EPER.
Der findes således miljødata for 2001, 2004 og 2007 og derefter for hvert år.
Hvorfor er der et europæisk register over miljøoplysninger og et tilsvarende dansk? |
De parter, som har ratificeret PRTR-protokollen skal etablere et PRTR-register. Det betyder, at Danmark skal lave et register for danske virksomheder, og EU skal lave et samlet europæisk register. Det europæiske register, E-PRTR, er oprettet gennem PRTR-forordningen og kan findes på http://prtr.ec.europa.eu/.
Det danske PRTR-register offentliggør samtidig virksomheders grønne regnskaber.
Det danske PRTR-register offentliggør samtidig virksomheders grønne regnskaber.
Er det kun de sundhedsskadelige stoffer som er med? (-og hvor farlige er stofferne?) |
www.miljøoplysninger.dk indeholder forskellige data om stoffer, der giver en miljøpåvirkning, som ikke nødvendigvis er direkte sundhedsfarlig, men som kan have en negativ påvirkning af miljøet.
PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer: 6 drivhusgasser, 11 andre gasser, 8 tungmetaller, 23 pesticider, 20 chlorinerede organiske stoffer, 16 andre organiske stoffer samt 7 uorganiske stoffer. EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Stoflisten (se her) giver en kort introduktion til de enkelte stoffer, herunder de miljømæssige og sundhedsmæssige påvirkninger.
Virksomheder med væsentlige udledninger ud over PRTR-forordningens 91 stoffer, skal også angive disse i deres grønne regnskab. Disse stoffer er ikke beskrevet nærmere her på siden.
PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer: 6 drivhusgasser, 11 andre gasser, 8 tungmetaller, 23 pesticider, 20 chlorinerede organiske stoffer, 16 andre organiske stoffer samt 7 uorganiske stoffer. EU har vurderet, at de 91 stoffer er miljømæssigt meget problematiske, hvorfor de er udvalgte og rapporteringspligtige. Stoflisten (se her) giver en kort introduktion til de enkelte stoffer, herunder de miljømæssige og sundhedsmæssige påvirkninger.
Virksomheder med væsentlige udledninger ud over PRTR-forordningens 91 stoffer, skal også angive disse i deres grønne regnskab. Disse stoffer er ikke beskrevet nærmere her på siden.
Er der forskel på EU’s PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Århus-konventionen? |
De væsentligste forskelle på PRTR-forordningen og PRTR-protokollen:
PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – det svarer til stof nr. 87-91 i PRTR-forordningen)
PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning, mens PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur).
PRTR-forordningen indeholder 91 stoffer, mens PRTR-protokollen indeholder 86 stoffer (de 5 ekstra stoffer er en pesticid, to chlorerede organiske stoffer og to ”andre organiske stoffer” – det svarer til stof nr. 87-91 i PRTR-forordningen)
PRTR-protokollen kræver at diffuse kilder angives i rumlig opløsning, mens PRTR-forordningen kun har krav om oplysning om eksisterende data (som findes hos EEA, det Europæiske Miljøagentur).