Indtil deres afskaffelse i 2015, havde de grønne regnskaber til formål at informere offentligheden om de største og mest miljøtunge virksomheders miljøforhold og at inspirere virksomhederne til at arbejde aktivt med deres miljøforhold. De grønne regnskaber indeholder en redegørelse fra virksomhedens ledelse og en oversigt over virksomhedernes væsentlige forbrug af ressourcer (f.eks. energi) og udledninger (f.eks. CO2) og affaldsmængder.

Historik

Formålet med reglerne om de grønne regnskaber har siden indførelsen været todelt. Der har været fokus på den brede offentligheds adgang til information om udviklingen i virksomhedernes miljøforhold og på at inspirere virksomhederne til at fokusere på deres miljøforhold. Dette blev f.eks. gjort ved at se på virksomhedens valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser og forureningsforhold for indirekte at medvirke til miljøforbedringer og ressource besparelser.

I forbindelse med de første regler om de grønne regnskaber i 1995 blev det lagt til grund, at regnskabspligten skulle gælde for virksomheder, der på grund af deres størrelse og miljømæssige påvirkning af det ydre miljø kunne betegnes som ”større og miljøtunge”. Denne afgrænsning blev fastholdt i år 2001, hvor listen over regnskabspligtige virksomheder blev justeret med blandt andet de sidste IPPC-virksomheder (se forklaring her).

Den seneste bekendtgørelse der var gældende for de grønne regnskaber var bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Her blev der lagt vægt på, at de grønne regnskaber skulle være endnu mere synlige og tilgængelige for borgerne og virksomheder. Samtidig blev bekendtgørelsen forenklet (færre og mere fleksible krav til virksomhederne som har miljøledelsessystem, færre krav til miljøredegørelsen etc.) og administrativt lettere at indberette gennem et elektronisk indberetningssystem (via www.Virk.dk).

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger fastsatte indholdet af det grønne regnskab og afgrænsede de godkendelsespligtige virksomheder, der skulle lave grønne regnskaber (listepunkterne fremgår af bilag 1) samt hvilke stoffer der skulle medtages i det grønne regnskab, såfremt virksomheden havde en udledning af disse (se bilag 2).

Bekendtgørelsen indeholdt kravene til virksomheden i forbindelse med det grønne regnskab, og omfattede også de oplysninger, som skulle anvendes i forbindelse med PRTR-forordningen. Således ville virksomheder, som udarbejdede et grønt regnskab, opfylde PRTR-forordningen, og dobbeltrapportering fra virksomheden blev således reduceret.

Indhold af det grønne regnskab

Det grønne regnskab består af:

• basisoplysninger, der tjener til identifikation af virksomheden,
• en treårig miljøberetning, der præsenterer ledelsens engagement i de enkelte virksomheders eller den samlede koncerns miljøarbejde og giver et overblik over miljøpolitik, miljømål, indsats og resultater for væsentlige ressource- og miljømæssige forhold, og
• en årlig miljødatarapport for den enkelte virksomhed, der som minimum omfatter de oplysninger, som kræves i medfør af PRTR.