Stoflisten

Stoffet

1,1,1-trichlorethan er et farveløst, menneskeskabt kemikalie. Stoffet har en sød, men dog skarp lugt. Ved stuetemperatur har stoffet på væskeform. Det er meget flygtigt og ikke-brændbart.

Brug

1,1,1- trichlorethan blev tidligere brugt som opløsningsmiddel til at fjerne f.eks. lim, maling, og i industrien som et rensemiddel til at fjerne olie og fedtstof. I husholdningerne har det desuden været brugt som pletfjerner og i spraydåser. Produktionen af 1,1,1- trichlorethan  er nu forbudt bortset fra, hvis det bruges som råstof i andre kemikalier. Den primære brug af råstoffet er i forbindelse med produktion af HCFC’ere og andre erstatningsstoffer for CFC’ere.

Udslip til miljøet

På grund af stoffets flygtighed bliver det hurtigt ledt ud i atmosfæren. Spildevand fra affaldsdeponering kan også indeholde stoffet. Man har ikke kendskab til at der findes naturlige 1,1,1-triklorethan kilder.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning af 1,1,1-trikloretan kan skade hjernen, øjne, hjerte, lunger, lever og huden. Under normale omstændigheder vil 1,1,1-triklorethan ikke optræde i akut giftige niveauer for mennesker og dyr – kun i forbindelse med utilsigtede uheld og spild. Stoffet fordamper hurtigt fra vand og jord og akkumuleres sjældent i vandige organismer. 1,1,1-trikloretans bidrager også til ødelæggelse af jordens ozonlag, som beskytter livet på jorden fra den skadelige ultraviolette stråling.

Internationale aftaler

1,1,1-trikloretan er et ozonlags nedbrydende stof, som er omfattet af Montreal Protokollen. 1,1,1-trikloretan er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Tetrachlorethan er en farveløs væske med en sødlig lugt. Væsken er uopløselig i vand (og har en større massefylde end vand). Stoffet er flygtigt.

Brug

Tetrachlorethan har bred anvendelse og findes derfor i mange produkter. Det bruges i fremstillingen af opløsningsmidlerne trichlorethylen og tetrachlorethylen, og benyttes herudover også selv som opløsningsmiddel. Stoffet har også i mindre grad været brugt som insektdræbende pesticid i drivhuse.

Udslip til miljøet

På grund af stoffets flygtighed findes det ofte på gasform, og slipper derfor let ud i atmosfæren. Tetrachlorethan kan også forekomme i vandmiljøet, som følge af udslip i forbindelse med brug som pesticid.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet er miljøfarligt, giftigt for organismer, der lever i vand, og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Tetrachlorethan virker bedøvende og berusende ved indånding samt irriterende for øjne og næse. Stoffet mistænkes for at have kræftfremkaldende virkninger.

Internationale aftaler

Tetrachlorethan er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

HCH kan enten referere til β-HCH eller γ-HCH, som også er kendt under navnet lindan. På ren form er det et hvid eller gulligt pulver med en muggen lugt. HCH tilhører gruppen af chlorerede alicykliske kulbrinter.

Brug

HCH er et insektdræbende pesticid, der er blevet anvendt som bejsemiddel til frø fra korsblomstrede afgrøder heriblandt raps. Herudover har det været brugt som sprøjtemiddel i juletræs- og pyntegrøntsplantager. Stoffet har ikke været markedsført eller anvendt lovligt i Danmark siden 1995.

Udslip til miljøet

Ved brug som sprøjtemiddel kan stoffet frigives til både luft, jord og vand. I luft vil HCH blive forholdsvis hurtigt nedbrudt ved fotokemiske reaktioner. I jord og vand kan stoffet nedbrydes mikrobielt, men kan dog stadig have en halveringstid på op imod et år.

Påvirkninger af miljø og sundhed

HCH kan have skadelige virkninger på blodet, hjerne, centralnervesystem, øjne, lever, hud og reproduktionssystem. Stoffet er bevist kraftfremkaldende i mus og mistænkes derfor for også at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

HCH er omfattet af POP-protokollen (som skalbegrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP) over ikke-nedbrydelige kemiske stoffer. HCH er ligeledes listet som prioriterede stoffer i EU's Vandrammedirektiv og i OSPAR- og HELCOM-konventionerne til beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Stoffet er desuden optaget på Annex III til PIC-konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazardous chemicals and pesticides in international trade). Endelig er HCH omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen

Stoffet

1,2 dichloretan er en menneskeskabt, farveløs flygtig væske med en sødlig og behagelig lugt. Det er meget brandfarligt og kun svagt blandbart med vand.

Brug

1,2-dikloretan bruges primært i produktionen af vinylklorid, som er de monomer, PVC laves af. Mindre mængder af stoffet bruges i forbindelse med produktion af andre kemikalier og anvendes i forskellige opløsningsmidler. Derudover bruges stoffet i forbindelse med polstring af møbler, i tæpper og som blyrensemiddel i blyholdigt benzin, hvilket dog med indførelse af blyfri benzin i Europa er minimalt.

Udslip til miljøet

1,2-dichloretan udledes primært via forskellige produktionsprocesser.

Påvirkninger af miljø og sundhed

1,2-dichloretan er skadeligt for mennesker ved indånding og ved indtagelse eller ved optagelse gennem huden. Stoffet kan være kræftfremkaldende. Langvarig påvirkning kan skade centralnervesystemet, lever, nyre og lunger. Normale mængder i vandmiljøet giver ikke anledning til bekymring, dog kan store udslip i forbindelse med ulykker skade dyrelivet. Stoffet betegnes desuden som en VOC (Flygtigt organisk stof), som bidrager til dannelsen af skadelig lavtliggende ozon.

Internationale aftaler

1,2-dichloretan er listet som prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv, i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø og Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Stoffet er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Alachlor er et herbicid (ukrudtsgift) fra chloroacetanilid familien.

Brug

Stoffet har ikke været brugt i Danmark siden 1986. Stoffet blev inden da brugt som ukrudtsmiddel mod både græsser og bredbladet ukrudt i rapsmarker.

Udslip til miljøet

Udslip er sket diffust ved udvaskning fra marker.  Alachlor er relativt let nedbrydeligt i jord, og der forventes ikke længere at findes rester, som kan påvirke vandmiljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet er hormonforstyrrende og klassificeret som kræftfremkaldende og miljøfarligt. Stoffet må iflg. Bekendtgørelse nr. 74 af 14. januar 2005 ikke indgå i kosmetik.

Internationale aftaler

Alachlor er listet som prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv, og er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

På ren form er Aldrin hvide duftløse krystaller. Aldrin er et organochlorin insekticid, som i insektet er oxideret til en form: dieldrin, som er et neurotoxin. Det er klassificeret som et persistent organisk forurenende stof (POP).

Brug

Aldrin har været anvendt som insekticid for at beskytte afgrøder.

Udslip til miljøet

Aldrin nedbrydes vha. bakterier og sollys til dieldrin, som forekommer i jord og vandmiljøet og nedbrydes meget langsomt. Planter optager og lagre Aldrin og Dieldrin fra jorden.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Aldrin kan påvirke centralnervesystemet (efter indtagelse af forurenet føde, så som rodfrugter, fisk og skaldyr). Aldrin opbygges i kroppen efter års indtagelse. Aldrin er svært nedbrydelig og kan transporteres langt væk fra steder hvor anvendelsen har fundet sted.

Internationale aftaler

Aldrin er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Aldrin er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Ammoniak forekommer naturligt i små mængder i atmosfæren. I sin rene form og under normale miljømæssige forhold er ammoniak en farveløs gas med en skarp lugt. Det er ætsende og kan give irritationer. Ammoniak kan opbevares som væske, hvis det er under kraftigt tryk. Det er højt opløseligt i vand og i forbindelse med syre produceres ammonium salte.

Brug

Ammoniak bruges normalt i forbindelse med afblegning og rengøring. Derudover bliver stoffet brugt i mange forskellige industrielle processer – f.eks. produktion af kunstgødning, plast, medicinalvarer, sprængstof og gummi.

Udslip til miljøet

Størstedelen af udledningen af ammoniak i atmosfæren stammer fra nedbrydningen af affald fra dyr og mennesker. Mindre menneskeskabte udledninger af ammoniak stammer fra brugen af kunstgødning og kompostering af planter og andet affald samt fra forskellige industrielle processer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Ammoniak er meget giftigt for vandmiljøet. Planter kan også tage skade af for høje koncentrationer af ammoniak fra bl.a. dyrenes efterladenskaber. Derudover kan der forekomme lugtgener fra ammoniak, fordi stoffet kan lugtes selv i meget små koncentrationer. Ammoniak kan ved højere koncentrationer og direkte berøring irritere øjne, næse, hals og hud.

Internationale aftaler

Ammoniak er omfattet af Geneve-konventionen og Göteborg protokollen om grænseoverskridende luftforurening samt EU's direktiv om nationale emissionslofter (NEC-direktivet). Ammoniak er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-Forordning og PRTR Protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

NMVOC’er (non-methane volatile organic compounds) er en samlet betegnelse for let fordampelige organiske forbindelser undtagen metan. Gruppen omfatter bl.a. alkohol, aldehyder, alkaner, aromatiske forbindelser, ketoner og halogenerede forbindelser af disse stoffer og de fleste er farveløse og lugtfrie.

Brug

NMVOC'er bruges som opløsningsmidler i industrielle processer f.eks. i forbindelse med maling, lak og spraydåser.

Udslip til miljøet

NMVOC udledes til miljøet ved ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer og ved fordampning af opløsningsmidler. De væsentligste kilder er trafikken og brug af opløsningsmidler. Træer og andre planter producerer NMVOC naturligt. Lugten i en nåleskov skyldes den naturlige udledning af NMVOC fra nålene og harpiksen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Mange NMVOC'er er en del af kemiske reaktioner, der danner lavtliggende ozon, som kan skade afgrøder og en lang række materialer f.eks. bygninger, ligesom det kan have en potentiel skadelig effekt på menneskers helbred. En meget kraftig påvirkning fra nogle af kemikalierne i denne gruppe kan være sundhedsskadelige.

Internationale aftaler

NMVOC er omfattet af Göteborg protokollen under Geneve-konventionen om grænseoverskridende luftforurening samt EU’s direktiv om nationale emissionslofter (NEC-direktivet) og Basel Konventionen (hvis formål er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald). NMVOC er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Stoffet består af tre benzenringe, og tilhører gruppen af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH). På ren form findes stoffet som hvid til gullige krystaller med at blåviolet skær. Anthracen er svært opløseligt i vand, men lettere opløseligt i mange organiske opløsningsmidler.

Brug

Anthracen er et mellemprodukt i fremstillingen af stoffet anthraquinon, som bliver brugt i farver, syntetiske fibre og plastikprodukter. Anthracen har bl.a. været anvendt til industriel træimprægnering af f.eks. jernbanesveller. Herudover forekommer stoffet i fossile brændstoffer, og som et produkt af ufuldstændig forbrænding af organisk materialer.

Udslip til miljøet

Anthracen opstår i forbindelse med ufuldstændig afbrændinger af organisk materiale og emitteres derved til atmosfæren, hvoraf en del vil blive afsat som diffus våd eller tør deposition (stoffet kan findes både på gasform og bundet til organisk materiale i vand eller jord). I luft bliver det hurtigt nedbrudt at fotokemiske processer, og har her en halveringstid på knap 4 timer. Anthracen bindes stærk til jord, og har en halverings tid på 50 til 134 dage. Tilførsler til vandmiljøet forekommer primært via diffuse kilder.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Den mest almindelige måde mennesker kommer i kontakt med Anthracen er igennem tobaksrygning, hvor stoffet indhaleres, eller ved indånding af Anthracen forurenet luft. Anthracen er ikke klassificeret som kræftfremkaldende, som de fleste andre PAH'er. Stoffet kan forårsage hudirritation og irritation af luftveje ved indånding.

Internationale aftaler

Anthracen er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Ren arsen er et gråligt metal. Det har et krystallisk udseende og er lugtløst. Arsen findes som regel i en kombination med andre stoffer som f.eks. ilt, klor og svovl. Arsen-forbindelser er naturligt forekommende i miljøet i små mængder.

Brug

Arsen bruges til fremstilling af træbeskyttelsesmidler, glas og non-ferro legeringer. Arsen anvendes desuden til bronzering og fremstilling af fyrværkeri. Arsen har været brugt i bekæmpelsesmidler inden for landbruget, men  er i dag forbudt i de fleste vestlige lande.

Udslip til miljøet

Den største udledning af arsen kommer primært fra smeltning af kobber, zink og bly. En anden vigtig kilde til udledning er kulforbrænding. Desuden kan spildevand fra både eksisterende og nedlagte miner være en væsentlig kilde til udledning af arsen til grundvandet. Arsen findes derudover naturligt i miljøet i lave koncentrationer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En meget stor påvirkning af arsen kan have skadelig effekt på fordøjelses- og centralnervesystemerne, hjerte og nyrer. Nogle Arsen-forbindelser kan være årsag til kræft og have skadelige virkninger på arveanlægget. Arsen er også skadeligt for vandmiljøet.

Internationale aftaler

Arsen og Arsen-forbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Arsen er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Asbest består af seks naturligt forekommende mineral fibre, der enten tilhører gruppen serpentiner eller amfiboler. De findes i ren form som hvide, brune eller blå fibre. Asbest fibre er meget stærke og svære at nedbryde. Asbest bliver udvundet i mineralminer.

Brug

Asbest bruges som byggemateriale, og har været meget anvendt på grund af sine varmeisolerende egenskaber. Asbest har hovedsageligt været anvendt i cementkonstruktioner. Det har også været brandsikre materialer så som tøj og andre tekstiler.

Udslip til miljøet

Asbest findes i mange affaldsstrømme i forbindelse med brug og fremstilling af asbestholdige produkter. Da asbest er meget små fibre findes de ofte i luft inden de deponeres til jord, hvor de vil blive bundet. Asbest kan i forbindelse med affaldsstrømmene også ende i vandmiljøet, enten i overflade- eller grundvand, og dermed indtages med via drikkevand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Asbest er bevist kræftfremkaldende for både dyr og mennesker. Asbest optages primært i kroppen ved indånding af asbeststøv, som består af meget små partikler, som ophobes i forgreninger i lungerne. Herudover forårsager indånding vejrtrækningsproblemer.

Internationale aftaler

Asbest er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Atrazin består en organisk forbindelse bestående af en trazinring. Atrazin er et ukrudts bekæmpelsesmiddel.

Brug

Atrazin blev brugt som en bred ukrudtsbekæmpelsesmiddel både på uopdyrkende arealer, i nyplantede skove og på majsmarker. I Danmark har Atrazin været forbudt at markedsføre siden 1994, og stoffet har ikke været anvendt i Danmark siden 1995.

Udslip til miljøet

Atrazin er et jordmiddel (dvs. virker ved rodoptagelse). Udslip til miljøet er sket via diffuse kilder ved udvaskning fra områder, hvor stoffet har været brugt. Stoffet og især dets metabolitter, kan dog stadig påvises i grundvand og overfladevand i koncentrationer, der stort set alle ligger betydeligt under kvalitetskravet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Atrazin har et antal nedbrydningsprodukter, der er langsomt nedbrydelige og som stadig kan spores i grundvand og overfladevand, koncentrationerne er dog i meget små mængder sammenlignet med de danske vandkvalitetskrav.

Internationale aftaler

Atrazin er listet som et prioriteret stof i OSPAR-konventionen om beskyttelse af det marine miljø. Atrazin er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Benzen er en farveløs og flygtig organisk forbindelse med en markant lugt. Stoffet fordamper meget hurtigt og er yderst brandfarligt. Det er svært opløseligt i vand, men kan blandes med de fleste organiske opløsningsmidler.

Brug

Benzen bruges primært som reagens i produktionen af en lang række forskellige kemiske stoffer f.eks. i farvestoffer, rengøringsmidler, maling, plast, fibre, pesticider, klæbemidler og i smøreolier. Det bruges også i forbindelse med kemisk rensning, overfladebehandlinger og i produktionen af visse typer gummi. Benzen findes desuden i råolie, benzin og cigaretrøg.

Udslip til miljøet

En væsentlig udledning af benzen stammer fra køretøjer. Stoffet fordamper, når der tankes brændstof og udledes ved forbrænding af fossile brændstoffer. Derudover udledes det i forbindelse med selve fremstillingen og fra de kemiske produktioner, hvor stoffet anvendes.

Påvirkninger af miljø og sundhed

VOC’er (flygtige organiske forbindelser), som benzen, bidrager til dannelsen af skadeligt lavtliggende ozon.  Længerevarende påvirkning er skadeligt for mennesker og dyr, hvor det bl.a. kan være kræftfremkaldende. Meget store påvirkninger kan give leukæmi og skader på centralnervesystemet.

Internationale aftaler

Benzen er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv, i OSPAR-konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten samt Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Benzen er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Benzo[g,h,i]perylen er en polycyklisk aromatiske kulbringer (PAH) med seks aromatiske ringe. Det er et krystalinsk stof, som er næsten uopløseligt i vand, men opløseligt i 1,4-dioxane, dichloromethan, benzen og acetone.

Brug

Der er ingen kommerciel produktion af Benzo[g,h,i]perylen. Stoffet er naturligt forekommende i råolie og ved vulkanudslip, og er tilstede i forbrændingsprodukterne fra ufuldstændig forbrænding og i kultjære. Det har været identificeret i cigaretrøg, trækuls stegte bøffer og spiseolier.

Udslip til miljøet

Udslip af Benzo[g,h,i]perylen til miljøet kan forekommer udløbene fra olieraffinaderierne og tjæredestillationsanlæg. Forbrænding af bl.a. træ, kul, olie, propan og dieselolie kan forårsage emissioner af Benzo[g,h,i]perylen  ti luften, Derudover kan Benzo[g,h,i]perylen blive overført til miljøet gennem forskellige affaldsstrømme som industrielt og kommunalt spildevand samt forbrændingsanlæg. Udslip til luft vil Benzo[g,h,i]perylen kun eksistere som partikulært stof og fjernes fra atmosfæren ved våd og tør deposition. I jordmiljøet er Benzo[g,h,i]perylen immobilt. Nogle mikroorganismer vil akkummulere PAH, herunder Benzo[g,h,i]perylen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Benzo[g,h,i]perylen tilhører PAH-familien, der er ikke-nedbrydelige kemiske stoffer (POP, persistent organic pollutants) som er svært nedbrydelige og kan opkoncentreres i fødekæden og er giftige.

Internationale aftaler

PAH’erne er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og omfattet af UNECEs POP-protokol om grænseoverskridende luftforurening. PAH-erne er ligeledes omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokol under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Bly er et blåhvidt, meget smidigt metal, men er en relativ dårlig leder af elektricitet. Bly er lugtløst og er modstandsdygtig over for rust.

Brug

Bly bruges primært i batterier. Desuden bruges det til tagdækning, til lodninger i elektronisk udstyr og som strålebeskyttelse. Det meste af det bly, der bruges i dag, stammer fra både blyholdige mineraler og blyaffald. Dertil genvindes en del bly fra batterier.

Udslip til miljøet

De væsentligste kilder til udslip af bly i dag er jern- og stålindustrien, energiproduktion og den kemiske industri. Tidligere tiders brug af bly i maling og vandrør har betydet udslip til jord og vand. Spildevandsanlæg er også en betydelig udledningskilde af bly til overfladevandet. Derudover er bly et naturligt forekommende stof og naturlige kilder til luftbåren bly er bl.a. silikatstøv, vulkanstøv og nedbrydningsprodukter af radon.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En alt for stor påvirkning af bly kan have sundhedsskadelige effekter på børns hjerner og fostre. Bly er giftig for planter og vandmiljø. Blys farlighed afhænger dog af den aktuelle blyforbindelse og hvor den forekommer.

Internationale aftaler

Bly og blyforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv, i OSPAR og HELCOM konventionerne om beskyttelse af det marine miljø og Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Bly er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

(Poly)bromerede diphenylethere (PBDEs) er en gruppe ensartede kemikalier, som bruges i forskellige blandinger til industrielle formål. Der findes i alt 209 individuelle kemikalier. Den kommercielle udgave er en kompakt gyldenbrun og tyk olieagtig væske, som opløses ved opvarmning over 200⁰C. Stoffet er på ingen måde brændbart. Det er uopløseligt i vand, men går i forbindelse med paraffinolie og andre organiske opløsningsmidler.

Brug

Bromerede diphenylethere bruges primært som flammehæmmere i elektronik, fleksibelt polyuretan skum til møbler og i mindre grad i hård plast og i klæbemidler.

Udslip til miljøet

Bromerede diphenylethere udledes bl.a. i forbindelse med produktion af selve kemikaliet og i forbindelse med indarbejdelsen i plastik og skum i slutprodukterne. Derudover udledes stoffet ved brugen af de forskellige produkter og endelig forbrænding og ved deponering på losseplads. I produkter, der indeholder skum, er støv den primære udledningskilde.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning kan skade den menneskelige lever. Stoffet er meget skadeligt for vandorganismer og kan have langvarige skadelige virkninger på vandmiljøet. Der har været påvist en negativ påvirkning i forhold til væksten og reproduktionen hos vandorganismer.

Internationale aftaler

Bromerede diphenylethere er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. Bromerede diphenylethere er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Ren cadmium er et blødt, sølvhvidt metal. I naturen findes cadmium næsten altid i en kombination med andre stoffer som for eksempel svovl. Cadmium udvindes normalt af zink-, bly- og kobbermalm.

Brug

Cadmium bruges til rustbeskyttelse af metalplader, nikkel-cadmium batterier, farvestoffer og som stabilisator i plastprodukter. Cadmium bruges også i forskellige lejer og legeringer.

Udslip til miljøet

De største menneskeskabte udledninger af cadmium - og stoffer, der indeholder cadmium - er primært gennem produktion af non-ferrometaller fremstillet af f.eks. zink og aluminium samt fra jern- og stålindustrien. Brug af fosfatholdig kunstgødning er også en væsentlig kilde til udledning. Da cadmium forekommer i jordskorpen sker der et naturligt udslip til miljøet herfra.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En meget stor påvirkning af cadmium kan fremkalde i kræft og forvolde skade på nyre og knogler. Cadmium er giftigt for vandmiljøet og en lang række mikroorganismer.

Internationale aftaler

Cadmium og cadmiumforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv, i HELCOM- og OSPAR- konventionerne om beskyttelse af det marine miljø i hhv. Østersøen og Nordøstatlanten samt Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Cadmium er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning liste.

Stoffet

Klor er i gasform en giftig, grøn-gul gas, som har en skarp lugt. Den er meget reaktiv og angriber f.eks. metaller allerede ved rumtemperatur og opløses let i vand. Hydrogenklorid er også en giftig, ætsende, farveløs gas, og har en stærk kvælende og skarp lugt. Opløst i vand danner det saltsyre.

Brug

Klor er en af de vigtigste basis kemikalier i den kemiske industri. En stor del bliver brugt til produktion af plasten PVC og produkter som kloroform og andre klorholdige kemikalier. Klor bliver brugt til blegemiddel til f.eks. blegning af tekstiler og papir og til rensning af drikke- og badevand. Saltsyre er et almindeligt brugt kemikalie i mange industrielle processer f.eks. som rensemiddel og til pH regulering.

Udslip til miljøet

Frit klor er meget reaktivt og kommer derfor sjældent ud i miljøet i fri form, men udledes i form af hydrogenklorid (saltsyre). Hydrogenklorid slippes ud i atmosfæren ved forbrænding af kul på kraftværker og affaldsforbrænding.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Klorgasser ødelægger fedtvævet hos mennesker, dyr og plantevæv. Inhalering af luft der indeholder blot 1% klor betyder en hurtig død fordi der dannes saltsyre i luftveje og lunger. Voldsom påvirkning af hydrogenklorid har sundhedsskadelig effekt på øje, lunger, næse, skind og hals. Hydrogenklorid er stærkt ætsende og angriber og ødelægger bygningsmaterialer og kulturelle monuments. Saltsyre er giftigt overfor vandorganismer og i atmosfæren vil udslip af hydrogenklorid bidrage til fænomenet ”sur regn”. Visse kalkfattige jorde og søer er særligt følsomme over for sur regn.

Internationale aftaler

Klor og klorforbindelser er listet som prioriterede stoffer i Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Klor er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Kloralkaner er en kompleks blanding af tæt forbundne kemikalier - primært kulbrinter med 10 til 13 kulstof atomer. Kemikalierne er gullige, næsten lugtfrie og olieagtige væsker, uden et bestemt smeltepunkt. De størkner ved temperaturer under 35⁰C og koger ved temperaturer højere end 200⁰C. Stofferne er uopløselige i vand, men opløses i de fleste ikke-polære organiske opløsningsmidler som f.eks. paraffinolie. De er ikke-brændbare og har svært ved at fordampe.

Brug

Den primære brug er i forbindelse med skæreolier til metalforarbejdning. På grund af de brandhæmmende egenskaber tilsættes stofferne i fleksibelt PVC og gummi, specielt til transportbånd. Stofferne bruges også i maling og anden belægning, læder, tekstiler og i tætningsmidler.

Udslip til miljøet

Kloralkaner udledes primært til vand i forbindelse med produktion og metalforarbejdning. Udledningerne til luften er meget begrænsede på grund af stoffernes lave opløsningsgrad.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning fra kloralkaner kan påvirke nyrer, lever og skjoldbruskkirtlen. Der er desuden tegn på, at stofferne kan være kræftfremkaldende. Stofferne er meget giftige for vandmiljøet og spredes især i havmiljøet, hvor de ophobes i bl.a. fisk.

Internationale aftaler

Kloralkaner betegnes som prioriterede farlige stoffer i EU's vandrammedirektiv og opført i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. Kloralkaner er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Chlordan er en polychlorforbindelse (en blanding af to isomere kaldet alpha-chlordan og gamma-chlordan) som på ren form findes som farveløs eller let gul-brun væske. Stoffet er uopløseligt i vand, men kan opløses i organiske opløsningsmidler.

Brug

Chlordan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel (biocid). Stoffet har aldrig været godkendt til anvendelse i bekæmpelsesmidler i Danmark. Det er klassificeret som et persistent organisk forurenende stof (POP).

Udslip til miljøet

Anvendelsen af Chlordan er i dag forbudt eller begrænset i store dele af verden. Det er forbudt at markedsføre Chlordan som aktivstof i bekæmpelsesmidler i EU og Danmark. Stoffet har aldrig været godkendt til anvendelse i bekæmpelsesmidler i Danmark, og der forventes således ikke at forekomme udslip til miljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet er svært nedbrydeligt, bioakkumulerer og kan transporteres langt væk fra udslipskilden. Chlordan er kraftfremkaldende for mus og rotter, og mistænkes for at være kraftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Over 35 lande har siden 1968 gjort tiltag for at forbyde eller begrænse anvendelsen af Chlordan. I mindst 23 lande er stoffet blevet forbudt og i 12 er anvendelsen meget begrænset. Stoffet har ikke været godkendt i Europa siden 1981. Stoffet er optaget på Anneks III til PIC-konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazardous chemicals and pesticides in international trade), som regulerer import og eksport af visse farlige kemikalier og bekæmpelsesmidler. Chlordan er også omfattet af Stockholm Konventionen om persistente organiske stoffer (POP), samt et prioriteret stof under HELCOM og OSPAR-konventionerne. Forekommer ligeledes på EU's PRTR-forordning.

Stoffet

C₁₀Cl₁₀O

Brug

Chlordecon er en klorineret polycyclisk keton (tørt pulver), og stoffet er primært anvendt til plantebeskyttelsesmiddel som insekticid og fungicid.

Udslip til miljøet

Chlordecon har aldrig været godkendt til anvendelse i bekæmpelsesmidler i Danmark, hvorfor udslip er meget begrænsede.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet er meget giftigt. Det tørre pulver absorberes let gennem huden og luftvejene og kan forårsage øjenforstyrrelse, hukommelsestab, hovedpone, vægttab, cancer.  Det rene stof eller produkter der indeholder mindst 25 % Chlordecon må ikke udleveres uden giftrevision i Danmark. Chlordan er tungt nedbrydeligt og har en halveringstid på ca. 30 år.

Internationale aftaler

Chlordecon er omfattet af Stockholms-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP) og Chlordecon er et prioriteret stof i OSPAR og HELCOM-konventionerne om beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Chlordecon er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Chlorfenvinfos hører til under organofosfaterne.

Brug

Chlorfenvinfos har været brugt som insekticid, særligt i kålafgrøder og i prydplanter i på friland og i væksthuse. Chlorfenvinfos må ikke anvendes i Danmark efter 2007.

Udslip til miljøet

Stoffet produceres ikke i Danmark og en eventuel tilførsel til miljøet er derfor sket diffust eller fra visse væksthusgartnerier. I forbindelse med grundvandsovervågningen har der været analyseret for Chlorfenvinfos, der er dog ikke fundet spor af stoffet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet påvirker nervesystemet og kan blandt andet føre til opkastning og besvimelse.

Internationale aftaler

Chlorfenvinfos er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

CFC-gasserne (forkortelse for Chloro-Fluoro-Carbon) er en gruppe af kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, som består af klor, fluor og kulstof.

Brug

CFC-gasserne blev tidligere brugt overalt i f.eks. køleskabe og som drivgas i sprayflasker eller som rensemidler.

Udslip til miljøet

I det store og hele er det forbudt at bruge dem ifølge Montreal-aftalen, da man er overbevist om, at de har skadelig virkning på ozonlaget. Som erstatning bruges HCFC (Hydro-chloro-fluoro-Carboner), der spaltes i de laveste lag af atmosfæren, men som desværre fører til opbygning af stigende mængder klor i atmosfæren. Af samme grund fortsætter forsøgene på at finde nye og bedre erstatninger.

Påvirkninger af miljø og sundhed

CFC er ozonlagsnedbrydende, og ozonlaget beskytter jorden mod de skadelige ultraviolette stråler fra solen. Uden ozonlaget vil hyppigheden af forskellige former for hudkræft og øjensygdomme stige. Desuden vil plante- og dyrelivet tage skade.

Internationale aftaler

Brugen af CFC er, ifølge Montreal-prokokollen, der har til formål at beskytte ozonlaget er forbudt. I 1989 besluttede de 12 lande i EU at forbyde produktionen fuldstændigt fra udgangen af århundredet. I 1990 blev det fulgt op af et møde i London, hvor en større kreds af lande enedes om at kræve produktionen fuldstændigt afsluttet i år 2000. I 2010 forventes CFC-produktionen endelig at være helt ophørt i udviklingslandene.

Stoffet

De mest almindelige forekomster af klorider i naturen er natriumklorid (kogesalt), kaliumklorid og kalciumklorid. Klorid er et nødvendigt næringsstof for både mennesker, dyr og planter, men kan være skadelig i meget høje koncentrationer. Klorider er faste hvide stoffer, som er let opløselige i vand. Hydrogenklorid er en kvælende gas, som er let opløselig i vand, og bliver til saltsyre.

Brug

Natriumklorid bruges i industrien som råmateriale til at producere klor and kaustisk soda. Klor er meget brugt til f.eks. at producere PVC plast. Natriumklorid bliver også brugt til saltning af veje om vinteren, og som blødgører af vand i opvaskemaskiner. Derudover bliver det brugt som almindeligt salt til fødevarer og madlavning.

Udslip til miljøet

Klorider udledes til miljøet med spildevand fra industrien, som udsivning fra landbrugsjord, ved nedsivning fra lossepladser, ved vejsaltning og flyveaskedepoter fra kraftværker.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Planter og dyr har forskellig modstandskraft overfor klorider og nogle lever endda i meget saltholdige søer og lignende steder. Store udledninger af klorid til ferskvand kan skade fisk og andre organismer. Visse dyr og planter er følsomme overfor klorid og på nogle levesteder kan de blive udskiftet med andre mere tolerante, f.eks. kan planter som naturligt findes i saltholdige sumpe dukke op i vejrabatter pga. af meget vejsalt.

Internationale aftaler

Klorider er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv. Klorider er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Chlorpyrifos hører til indenfor gruppen af organofosfater.

Brug

Chlorpyrifos anvendes som insekticid til bekæmpelse af skadedyr (myrer og andre insekter) indenfor eller omkring huse. Bruges også til bekæmpelse af hunde- og kattelopper. I Danmark er det ikke tilladt at anvende Chlorpyrifos som plantebeskyttelsesmiddel (dvs. anvendelse i det fri til jordbrugsformål).

Udslip til miljøet

Chlorpyrifos produceres på Harboøre Tange, hvorfor der kan forekomme udledning med spildevand til Vesterhavet. Andre kilder er diffuse. Der er ikke blevet påvist spor af Chlorpyrifos i forbindelse med grundvandsovervågning, og stoffet indgår ikke i moniteringsprogrammer for spilde- og overfladevand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Chlorpyrifos er et neurotoxin og blokerer nervesystemet og stoffet er associeret med astma.

Internationale aftaler

Chlorpyrifos er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Krom er et lugtfrit, hårdt og stålgråt metal, der kan højglanspoleres. Krom udvindes primært af kromjernmalm. Krom har tre former: metallisk krom (0), krom (III) og krom (VI). Krom (III) findes naturligt i miljøet og er et vigtigt næringsstof. Metallisk krom (0) og krom (VI) fremstilles industrielt.

Brug

Krom bruges primært til fremstilling af rustfrit stål. Desuden bruges der krom i fremstillingen af dele til jetmotorer, til belægning på metalplader og til garvning af læder. Krom findes også i farvestoffer og i træbeskyttelsesmidler.

Udslip til miljøet

De største udledninger af krom til miljøet kommer fra den kemiske industri, forbrænding af fossile brændstoffer og affald samt fra stålproduktion. Fremstilling af glas er også en væsentlig udledningskilde. Krom forekommer også naturligt i jordskorpen, og der foregår derfor også en udledning til miljøet herfra.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Det er krom (VI) som er den særligt giftige af de tre krom former. En alt for stor påvirkning af krom (VI) kan have skadelige virkninger på helbredet og være årsag til kræft. Nogle kromforbindelser er giftige for vandmiljøet.

Internationale aftaler

Krom og kromforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Krom er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Cyanider findes mest som hydrogencyanid og alkalicyanider så som natrium og kaliumcyanid. Hydrogencyanid er en farveløs gas med en mandelagtig lugt. Natriumcyanid og kaliumcyanid er begge faste, hvide stoffer, der enten lugter som hydrogencyanid eller ammoniak – særligt når stofferne kommer i kontakt med vand.

Brug

Cyanider bruges til at udvinde metaller, bl.a. guld og sølv, til kemiske synteser og overfladebehandling af metaller.

Udslip til miljøet

Cyanid forekommer naturligt i miljøet i meget små koncentrationer, hvor det produceres af forskellige bakterier, svampe- og algearter. Det findes også i en række planter og fødevarer. Cyanider udledes til vandet fra forskellige industrielle processer. De største udledninger stammer fra efterbearbejdning af metal, fremstilling af organiske kemikalier og fra produktion af jern og stål.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Cyanider er meget giftige ved indtagelse, hudkontakt og ved indånding. Hjernen og hjertekarsystemet er de organer, der påvirkes mest af cyanidforgiftning. Cyanider er generelt ikke tungt nedbrydelige, når de udledes til vand og jord, og de ophobes ikke i vandmiljøet. De er dog meget giftige for fisk og andre vandlevende organismer.

Internationale aftaler

Cyanider er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandramme Direktiv og Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Cyanider er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) er en isomerblanding, dog hovedsagelig pp'-DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan, C₁₄H₉Cl₅). DDT tilhører de klorerede kulbrinter, en gruppe af insekticider, som er kendetegnet ved at de kun langsomt nedbrydes i naturen og derved ophobes i fødekæderne.

Brug

DDT blev anvendt som plantebeskyttelsesmiddel. Anvendelsen af DDT som bekæmpelsesmiddel er forbudt i Danmark, men DDT bruges også som biocid (stoffet er også anvendt som lægemiddel). I Danmark sælges DDT udelukkende til laboratorieformål.

Udslip til miljøet

Da stoffet i dag kun anvendes til laboratorieformål, er udslip til miljøet meget begrænset i Danmark.

Påvirkninger af miljø og sundhed

DDT er giftigt og svært nedbrydeligt og kan transporteres langt væk fra udslipskilden. DDT havde inden udfasningen af stoffet, stor indvirkning på fuglebestande, da det påvirkede fuglenes ægkvalitet (tyndskallede æg med væsentlig nedgang i ungeproduktionen som konsekvens).

Internationale aftaler

DDT er optaget på Anneks III til PIC-konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazarhous chemicals and pesticides in international trade) samt på Stockholms POP-konvention (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). DDT er et prioriteret stof i OSPAR og HELCOM-konventionerne om beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. DDT er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

På ren form er DEHP en olieagtig farveløs væske, som ikke er opløselig i vand, men kan opløses i olie og lignende væsker.

Brug

DEHP tilhører gruppen af stoffer kaldet phthalater, der anvendes som blødgører i PVC plastprodukter, gummi, maling, lim m.v. Herudover benyttes stoffet også i elektriske produkter så som kondensatorer.

Udslip til miljøet

DEHP ender ofte i forskellige affaldsstrømme, da det indgår i mange forbrugsprodukter. DEHP deponeret på lossepladser kan sive ud og ende i jorden. Her bindes det stærkt, og nedbrydes biologisk med en halveringstid på 20-60 dage. Udsivning til grundvand sker derfor langsomt. DEHP stammer fra overfladeafstrømninger, bygninger og konstruktioner og ender som diffuse kilder. Stoffet kan endelig også findes på gasform og ende i atmosfæren (fra f.eks. deponier).

Påvirkninger af miljø og sundhed

Indånding eller kontakt med huden er de mest almindelige måder at komme i kontakt med stoffet på. Forsøg har vist at DEHP forårsager udvikling af kræft i leveren hos mus og rotter, og stoffet mistænkes derfor også at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

DEHP er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv. DEHP er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Diklormetan er en klar, farveløs væske. Det er flygtigt og ikke umiddelbart brandfarligt, dog kan det danne en eksplosiv blanding, hvis det kommer i forbindelse med ilt.

Brug

Diklormetan bruges primært som proces kemikalie i den farmaceutiske industri, i produktionen af steroider, antibiotika, vitaminer og som belægning af piller. Det bruges til at fjerne maling, som klæbemiddel og som flammehæmmer i forbindelse med brandfarlige drivmidler i spray.

Udslip til miljøet

Den mest direkte udledning af Diklormetan sker til luften via industrien og fra visse spraydåser og afsyringsmidler. Desuden er havet en naturlig kilde til udledning af Diklormetan.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning af Diklormetan kan være sundhedsskadeligt for blodet, hjernen, fordøjelsessystemet, øjne, hjerte, nyre, lever og huden. Stoffet kan desuden være kræftfremkaldende. Diklormetan udledt til luften nedbrydes langsomt. Udledninger til overfladevand kan skade dyrelivet, men effekten bliver reduceret, fordi gassen hurtigt fordamper. Stoffet betegnes som en VOC (flygtige organiske stoffer), som bidrager til dannelsen af skadeligt lavtliggende ozon.

Internationale aftaler

Diklormetan er listet som prioriteret stof i EU’s Vandramme Direktiv, i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø og Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Diklormetan er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Dieldrin er farveløse til let-hvidlige krystaller med en let kemisk duft. Stoffet er meget lidt opløseligt i vand og ikke brandfarligt. Dieldrin tilhører gruppen af chlorerede organiske stoffer og kan betragtes som epoxyderivat af Aldrin. Dieldrin er klassificeret som et persistent, organisk forurenende stof (POP).

Brug

Dieldrin er et insektdræbende pesticid, som bruges i landbrug til at begrænse insekter i jorden. Stoffet har også været brugt til at dræbe sygdomsbærende insekter. Salg og brug af dieldrin er forbudt i Danmark.

Udslip til miljøet

Da dieldrin er svært nedbrydeligt og bioakkumulerende kan mennesker komme i kontakt med stoffet via fødevarer, der indeholder dieldrin, eller via kontakt med forurenet jord.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Dieldrin er svært nedbrydeligt og bliver ophobet i væv hos dyr og planter.

Stoffet er kraftfremkaldende i mus, og mistænkes derfor også for at være kraftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Dieldrin er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Dieldrin er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Dinitrigenoxid er en farveløs gas med en svag sødlig smag og lugt. I sig selv er det ikke brændbart, men det virker nærende i forbrændingsprocesser. Det er sværtopløseligt i vand.

Brug

Som en svag bedøvende gas har dinitrogenoxid været benyttet af læger og tandlæger siden det 19. århundrede. Det bruges i mejeriindustrien som et blandings- og skumme middel. Det forhindrer bakterievækst, samtidig med, at det ikke efterlader hverken smag eller lugt. Det bruges i forbindelse med dykning bl.a. til at forhindre kvælstofrus.

Udslip til miljøet

Dinitrogenoxid produceres både naturligt fra en lang række biologiske kilder i jorden og i vandet. Det produceres også i forbindelse med energirelaterede aktiviteter, i landbruget, i industrien og i forbindelse med affaldsbehandling. To af de væsentligste menneskeskabte udledninger stammer fra landbruget og fra produktionen af salpetersyre og adipinsyre - et råstof i nylon produktionen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Den primære globale miljømæssige påvirkning skyldes, at dinitrogenoxid er en drivhusgas, som kan skabe klimaforandringer. Dinitrogenoxid er desuden et ozonnedbrydende stof, som er skadelig for ozonlaget.

Internationale aftaler

Udslippet af dinitrogenoxid er omfattet af FNs konvention om klimaændringer - Kyoto Protokollen. Dinitrogenoxid er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-Forordning og PRTR Protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Diuron er et hvidt, duftløst pulver. Stoffet er svært nedbrydeligt. Det er ikke umiddelbart brandfarligt.

Brug

Diuron benyttes primært som ukrudtbekæmpelse i f.eks. frugt- og bæravl og i juletræs- og pyntegrøntsplantager. Herudover bruges det som antibegroningsmiddel i skibsmalinger samt som bindemiddel i, Karmex visse gulvbelægningsmaterialer og konserveringsmidler. Salget af produkter indeholdende aktivstoffet Diuron forbydes i alle led pr. den 1. september 2008. Anvendelsen af Diuron må ske indtil den 13. december 2008.

Udslip til miljøet

Frigives fra skibes bundmalinger og slipper herved ud i vandmiljøet. Ved anvendelse som ukrudtsmiddel sker der også udslip til grundvand og overfladevand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Diuron bliver hurtigt optaget igennem lunger og fordøjelsessystem. Kontakt med hud og øjne kan medføre irritation. Diuron skader de røde blodlegemer, hvilket fører til et ringere iltoptag. Indtagelse af Diuron kan også føre til skader på indre organer så som milt og lever. Herudover er stoffet også carcinogent (kræftfremkaldende) og kategoriseret som miljøfarligt.

Internationale aftaler

Diuron er listet som prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv. Diuron er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Endosulfan er en chloreret cyclodien og tilhører gruppen af chlorerede organiske stoffer.

Brug

Endosulfan er et insektbekæmpelsesmiddel, som er blevet brugt til skadedyrsbekæmpelse i rapsmarker, men har også været anvendt på prydplanter produceret i væksthuse. Stoffet blev afmeldt som bekæmpelsesmiddel i Danmark i 1994 og har ikke været tilgængeligt på det danske marked siden.

Udslip til miljøet

Endosulfan er ikke fundet i forbindelse med grundvandsovervågning og bliver ikke moniteret i overflade- og spildevand, men da stoffet ikke har været benyttet de sidste 10-15 år vurderes det, at forekomsten er begrænset.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Endosulfan mistænkes for at være kraftfremkaldende og hormonforstyrrende, og stoffet er skadeligt for dyrelivet i vandmiljøet. I vand bliver Endosulfan hurtigt nedbrudt til et hydrolyseprodukt, en lacton, som er persistent og derfor forbliver i vandmiljøet.

Internationale aftaler

Endosulfan er forbudt i mere end 50 lande (inkl. EU). På grund af dets høje toksicitet og høje potentiale for bioakkumulation er et globalt forbud mod brug og markedsføring af Endosulfan under overvejelse  under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). Endosulfan er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Endrin er ved stuetemperatur et hvidt, duftløst pulver. Stoffet er meget lidt opløseligt i vand. Det er en isomere til dieldrin og er strukturelt ligesom Aldrin. Endrin tilhører gruppen af chlorerede organiske stoffer og er klassificeret som et persistent, organisk forurenende stof (POP).

Brug

Endrin er et pesticid, som har været brugt som insektdræbende middel i landbrug og frugtplantager.

Udslip til miljøet

Da Endrin er forholdsvis flygtigt vil det ende i både luft og jord ved spredning på marker. Dog vil stoffet hurtigt blive nedbrudt ved foto oxidation i atmosfæren. Endrin bindes meget stærkt til jord og nedbrydes derfor langsomt, og mennesker kan derfor komme i kontakt med stoffet igennem jord og fødevarer dyrket på områder, hvor Endrin har været anvendt.

Påvirkninger af miljø og sundhed

På grund af Endrin svære nedbrydelighed og lave vandopløselighed ophobes det i væv hos dyr og planter. Endrin kan skade kromosomer og derved forsage skader på gener og arveanlæg.

Internationale aftaler

Endrin er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Endrin  er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Ethylbenzen findes på ren form som en farveløs væske med en sødlig eller benzinagtig lugt. Stoffet er opløseligt i de fleste organiske opløsningsmidler, men uopløseligt i vand.. Det tilhører gruppen af stoffer, der går under forkortelsen BTEX (benzen, toluen, Ethylbenzen og xylen), som alle er flygtige stoffer.

Brug

Stoffet bliver benyttet som fortynder i bil- og flybrændstoffer. Det forekommer også som et mellemprodukt i plastikproduktion. Ethylbenzen er naturligt forekommende i råolie.

Udslip til miljøet

Ethylbenzen bliver frigivet til luft ved forbrænding af organisk materialer og fossile brændstoffer. Stoffet er flygtigt og findes derfor hovedsageligt i atmosfæren på gasform. I luft bliver det nedbrudt ved fotokemiske processer og har en halveringstid på ca. 55 timer. Stoffet bindes ikke så stærkt til jord, og kan derfor ende i grundvand ved nedsivning.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet er meget brandfarligt og dampe kan danne spontant eksplosive blandinger med luft. Ethylbenzen er irriterende for hud, øjne og slimhinder samt irriterende for luftveje ved indånding og kan medføre kvalme, opkastning og svimmelhed.

Internationale aftaler

BTEX er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR-konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten. BTEX er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Ethylenoxid har et kogepunkt på 10,7 grader og findes derfor under normale forhold enten på gas eller væske. Begge former er farveløse og har en sødlig lugt. Stoffet er både opløseligt i vand og i de fleste organiske opløsningsmidler.

Brug

Stoffet har været benyttet som bekæmpelsesmiddel mod skadedyr herunder insekter, bakterier og svampe i fødevare, tekstiler og bøger. Produkterne bliver steriliseret ved, at Ethylenoxid bliver sprayet udover produkterne. Stoffet bliver også benyttet til at sterilisere hospitalsprodukter, der ikke kan tåle høj varme. Herudover har Ethylenoxid været anvendt til at modne frugt.

Udslip til miljøet

Stoffet kan frigives til luft ved forbrænding af organiske materialer og fossile brændstoffer. Da stoffet er flygtigt vil det hovedsageligt findes i luften, hvor det nedbrydes langsomt ved en halveringstid på omkring 211 dage. Den primære måde at komme i kontakt med stoffet er ved indånding, selvom det også kan forekomme i fødevare behandlet med stoffet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Ethylenoxid er meget brandfarligt, og dampe kan danne spontant eksplosive blandinger med luft. Stoffet er stærkt irriterende for hud og slimhinder og kan føre til åndedrætsbesvær og bevidstløshed. Indånding kan medføre skader på lunger, nyrer og lever. Ethylenoxid mistænkes for at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Ethylenoxid er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Fluor er en svag grøn-gul gas med en klor-gasagtig skarp lugt. Fluor er et meget reaktivt stof og reagerer øjeblikkeligt med andre stoffer eller materialer. Ved normale temperaturer og tryk er hydrogen fluorid en farveløs, ikke brændbar, meget giftig og irriterende gas. Hydrogen fluorid er også meget reaktiv og omdannes hurtigt til andre fluorider. Flussyre opløser glas og angriber metaller.

Brug

Hydrogen fluorid har en lang række industrielle anvendelsesområder f.eks. rensning og gravering af glas, produktion af halvledere, keramisk produktion, ved galvanisering og som et hjælpestof i den kemiske industri og i forbindelse med produktion af tandproteser.

Udslip til miljøet

Fluor optræder naturligt i miljøet og de fleste uorganiske fluorforbindelser kommer fra mineralet flusspat. Flusspat er udbredt i naturen. Den menneskeskabte udledning af hydrogen fluorid og andre uorganiske fluorforbindelser sker via industrielle processer med høje temperaturer. Det drejer sig f.eks. om forbrænding af kul, smeltning af aluminium, produktion af fosforgødning og i forbindelse med produktion af glas mursten og tegl.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Fluor stofferne findes i miljøet i meget små mængder. Ved store mængder kan fluor og hydrogen fluorid være skadeligt for hjerte og lunger og kan medføre dødsfald. Stofferne er i store mængder også skadelige for dyr og planter. Selv ved små doser kan gasserne give irritationer og ætsninger i øjne, hud og lunger.

Internationale aftaler

Fluor og andre uorganiske fluorforbindelser er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Fluoranthen består af Naphthalen og en benzenring, der sidder sammen med to carbonbindinger. Stoffet tilhører gruppen af polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er). På ren form er stoffet farveløse til let-gullig krystaller, som er uopløselige i vand, men kan opløse i organiske opløsningsmidler. Det er fluorescerende under UV lys, heraf kommer navnet Fluoranthen.

Brug

Fluoranthen anvendes ikke som rent stof i Danmark, men indgår i kreosot, der bruges til træbeskyttelse af træ til flere industrielle anvendelser. Fluoranthen er naturligt forekommende i råolie, og findes i tjære og asfalt brugt til vejkonstruktioner.

Udslip til miljøet

Fluoranthen bliver produceret vil ufuldstændig forbrænding, og findes i cigaretrøg og udstødningsgas fra køretøjer. Stoffet har en høj biokoncentrationsfaktor, og det ophobes derfor i fedtvæv i forskellige levende organismer. Fluoranthen bindes stærkt til jord, hvor det har en halveringstid på op til flere år.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet kan indtages ved indånding eller ved indtagelse af forurenede fødevarer og drikkevand. Stoffet er kraftfremkaldende for både dyr og mennesker.

Internationale aftaler

Fluoranthen er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Fluorider findes som forskellige forbindelser og kan dække over: Flussyre, kalciumfluorid eller natriumfluorid. Kaliumflourid og kalciumfluorid findes normalt som hvide stoffer. Kaliumfluorid opløses let i vand mens kalciumfluorid er svært opløseligt.

Brug

Kaliumflourid bliver brugt ved tilsætning af fluor til drikkevand, som konserveringsmiddel i lim, glas og emaljering, som flusmiddel (smeltemiddel) i stål- og aluminiumsproduktionen, som insektmiddel og som træbeskyttelsesmiddel. Fluorider bruges også i produktionen af mundskylningsmiddel, keramik, smøremidler, farvestoffer, plast og pesticider.

Udslip til miljøet

De væsentligste menneskeskabte udledninger af fluorider kommer fra forbrænding af kul og mange forskellige industrielle processer f.eks. stålproduktion, primær aluminium, kobber og nikkel produktion, kunstgødningsproduktion og brug, glas, lim, mursten og keramik produktion.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Fluorider findes naturligt i miljøet i lave koncentrationer. Mange fluorforbindelser kan være giftige og skadelig for mennesker i høje koncentrationer. En meget stor påvirkning af fluor kan f.eks. påvirke knoglerne, fordøjelsessystemet, hjertet, lunger, forplantningsevnen. Fluorider ophobes i knoglevævet hos dyr og særligt for vandorganismer kan fluor optages og ophobes direkte fra vandet.

Internationale aftaler

Fluorider er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv. Fluorider er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

AOX, adsorberbart organisk halogen, omfatter de organiske forbindelser med indhold af chlor, brom eller iod, der kan adsorberes fra vand på aktivt kul.  Sammensætningen af AOX varierer meget; nogle fordamper let, som f.eks. triklormetan og kloroform; nogle er mere komplekse molekyler som f.eks. dioxin og furaner.

Brug

AOX som kemisk gruppe produceres og bruges ikke bevidst. Stofferne optræder udelukkende som forureningskilde i spildevand fra processer, hvor der bruges klor og i mere sjældne tilfælde brom.

Udslip til miljøet

Den primære globale kilde til AOX udledninger stammer fra papirindustrien, hvor der bruges klor og klorkemikalier til at blege fibrene og dermed gøre papiret helt hvidt. Mindre mængder af AOX dannes desuden ved den rutinemæssige kloring af drikkevandet, svømmebassiner og det industrielle spildevand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning fra kemikalierne kan påvirke helbredet afhængigt af det pågældende kemikalie. AOX optages i kroppen ved indtagelse af forurenede fødevarer der indeholder AOX.  Nogle AOX’er er selv ved lave koncentrationer giftige for fisk og andre organismer i vandet.

Internationale aftaler

AOX’erne er listet som prioriterede stoffer i Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. AOX'erne er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Haloner er en fællesbetegnelse for halogenerede alkaner, der indeholder både fluor (F) og brom (Br). De vigtigste haloner er CF₃Br, CF₂Br₂, CF₂ClBr og C₂F₄Br₂.

Brug

Haloner er blevet brugt i brandslukningsanlæg, idet luftarten dels fortrænger luftens ilt, og derved virker kvælende, og dels reagerer kemisk med det brændende materiale og derved slukker branden.

Det er generelt forbudt at anvende, sælge, importere og eksportere ozonlagsnedbrydende stoffer og produkter, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer, som haloner. Brandslukningsudstyr i fly er dog undtaget.

Udslip til miljøet

Halonerne medvirker til nedbrydning af jordens ozonlag, og emitteres i forbindelse med brug (og påfyldning) af brandslukningsmidlet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Ligesom CFC anses halonerne for at have en ozonlagsnedbrydende effekt, og halonerne tillægges en ODP (OzoneDepletionPotential) som er op til 100-10000 gange så stor som det mest anvendte CFC.

Internationale aftaler

Brugen af haloner, ifølge Montreal-prokokollen, der har til formål at beskytte ozonlaget er forbudt. Haloner er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Heptachlor findes ved stuetemperatur som hvid til let-brunlige krystaller med en let kemikalie-duft. Det tilhører gruppen af organiske chlorerede stoffer og er klassificeret som et persistent, organisk forurenende stof (POP). Heptachlor er meget lidt opløseligt i vand, men meget opløselig i organiske opløsningsmidler.

Brug

Heptachlor er et insektdræbende pesticid brugt i landbrug primært mod insekter i jord.

Udslip til miljøet

Heptachlor er et forholdsvis flygtigt stof, og en del af det vil derfor ende i både luft, hvor det dog hurtigt vil blive nedbrudt ved fotooxidation i atmosfæren, når det spredes på markerne.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Som alle øvrige POPs er Heptachlor toksisk, persistent i miljøet og akkumulerer i kroppens fedtvæv hos dyr og mennesker og op gennem fødekæden. Kontakt med Heptachlor kan ske ved indånding af luft indeholdende Heptachlor eller partikler hvorpå der sidder Heptachlor. Kontakt kan også ske igennem jord og fødevarer dyrket på områder hvor Heptachlor har været anvendt, eller gennem drikkevand som indeholder Heptachlor. Heptachlor er kræftfremkaldende i mus og rotter og mistænkes derfor også for at være kræftfremkaldende for mennesker. Desuden forsager Heptachlor skader på lever, nyrer og milt.

Internationale aftaler

Heptachlor er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Heptachlor er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Hexabromobiphenyl, HBB, tilhører en større gruppe af polybromerede biphenyls (PBBs). Begrebet polybrominerede biphenyls eller polybromobiphenyls (PBBs) henviser til en gruppe af halogenerede kulbrinter, dannet ved substitution af hydrogen med brom i biphenolen.

Brug

Hexabromobiphenyl har været brugt som flammehæmmer i ABS-isoleringsplastik (acrylonitrilbutadienstyren) i bygningsmaterialer, elektriske produkter, som PU-skum i bilindtræk/polstringer.

Udslip til miljøet

Udslip af HBB kommer primært ifm. produktion eller brug af HBB-produkter. Ved afbrænding ((affaldsforbrænding) dannes giftige polybromodibenzofuraner.

Påvirkninger af miljø og sundhed

HBB er tungtnedbrydeligt og der er betydeligt potentiale for bioakkumulering og biomagnifikation i omgivelserne. Grundet stoffets fysiske og kemiske egenskaber, antages det at stoffet kan transporteres over lange afstande – langt fra kilden. HBB menes at være kræftfremkaldende hos mennesker og give endokrine forstyrrelser.

Internationale aftaler

Hexabromobiphenyl er identificeret som en POP-kemikalie under UNECE’s CLRTAP-protokol (Longe Range Transport of Air Pollution on Persistent Organic Pollutants). HBB er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokol under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Ren Hexaklorbenzen er et hvidt krystalagtig stof med en ubehagelig lugt. Det er uopløseligt i vand, men er letopløseligt i organiske opløsningsmidler, fedtstoffer og olie.

Brug

Udover anvendelsen som plantebeskyttelsesmiddel, anvendes stoffet som biocid til træbeskyttelse, i fyrværkeri, fremstilling af farve, PCV og syntetisk gummi samt som veterinært lægemiddel mod fnat. Det har været meget brugt, som et svampemiddel i frø. Salg og brug af HCB som plantebeskyttelse blev forbudt i EU i 1988.

Udslip til miljøet

Da der ikke længere er produktion af HCB i EU, stammer det menneskeskabte udslip fra de uønskede biprodukter fra kemikalie- og metalindustrien og i forbindelse med forbrændingsprocesser. Stoffet kan tilføres miljøet i Danmark via atmosfærisk deposition.

Påvirkninger af miljø og sundhed

HCB er flygtigt og svært nedbrydeligt, hvilket bevirker, at det transporteres kloden rundt. HCB er skadeligt for mennesker og kan være kræftfremkaldende. Stoffet har i forbindelse med dyreforsøg vist skadelige effekter bl.a. på leveren, svækkelse af immunforsvaret, påvirkning af forplantningsevnen og skader på fostre. Endvidere kan stoffet ophobes i fisk, andre havdyr og planter.

Internationale aftaler

HCB er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Stoffet er desuden optaget på Annex III til PIC-konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazardous chemicals and pesticides in international trade). HCB er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen.

Stoffet

Hexaklorbutadin (HCBD) er under normale forhold en ikke brændbar, farveløs væske. Det er en olieagtig væske, som er svært opløseligt i vand. Lugten kan beskrives som terpentinlignende.

Brug

HCBD produceres i dag udelukkende som et uønsket biprodukt i forbindelse med kemiske produktionsprocesser. Desuden opstår stoffet som biprodukt ved fremstilling af tri- og tetrachlorethylen. Tidligere er det brugt i forbindelse med produktionen af smøremidler og gummi og i mindre grad som varmeoverførelsesvæske og som hydraulisk væske.

Udslip til miljøet

HCBD udledes i forbindelse med affaldsdeponering på lossepladser, hvor det både kan sive til jord, overflade- og grundvandet, og til luften. Stoffet er langsomt nedbrydeligt og hydrolyseres ikke naturligt imiljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

HCBD er meget giftigt for mennesker. Det kan være kræftfremkaldende, forvolde genetiske skader, give åndedrætsbesvær og være skadeligt for nyrerne. HCBD er moderat til meget giftigt overfor vandorganismer og forbindelse med høj dødelighed og lave vækstrater.

Internationale aftaler

HCBD er listet som prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv. HCBD er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Typebetegnelse - HCFC står for HydroClorFluorCarboner.

Brug

HCFC'er blev introduceret i Danmark som et substitutionsstof for CFC'er. HCFC'er er også ozonlagsnedbrydende men med en lavere ODP-værdi (OzoneDepletionPotential) end CFC'erne. De første HCFC'er der blev anvendt herhjemme var HCFC-22 som har været brugt siden ca. 1985. I 1991 blev HCFC-142b introduceret i fjernvarmerør og i 1993 blev også HCFC-141b introduceret i fjernvarmerør og senere til andre områder (f.eks. opskumning som drivmiddel i fugeskum – dette forbrug forekommer ikke længere). HCFC-141b og HCFC-142b anvendes til opskumning af isoleringsskum eller i polyol-systemer som er halv-fabrikata til senere opskumningsproduktion.

Udslip til miljøet

Der erforbud mod anvendelse af CFC og HCFC-kølemidler i Danmark i nye installationer, men kølemidlerne findesi en hel del eksisterendeinstallationer. 1. januar 2002 er forbrug af HCFC’er til opskumning ikke længere tilladt i Danmark. Det er endvidere ikke tilladt at importere produkter, som er opskummet med HCFC'er.

Påvirkninger af miljø og sundhed

HCFC er ozonlagsnedbrydende, og ozonlaget beskytter jorden mod de skadelige ultraviolette stråler fra solen. Uden ozonlaget vil hyppigheden af forskellige former for hudkræft og øjensygdomme stige. Desuden vil plante- og dyrelivet tage skade.

Internationale aftaler

Brugen af HCFC skal ifølge Montreal-protokollen udfases i i-landene i 2020 og i ulandene i 2040. HCFC er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

HFC'ere er en gruppe menneskeskabte kemiske stoffer, der indeholder kulstof, fluor og brint. Gasserne er ved normale temperaturer som regel farveløse og lugtfrie, og for de flestes vedkommende er de ikke kemisk reaktive. De er drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning.

Brug

HFC'erne bruges mest som erstatning for CFC'erne (chlorfluorcarboner), der også kaldes freon og HCFC'erne, som begge er ozonlags nedbrydende stoffer. Brugen af begge stoffer skal som led i Montreal Protokollen fra 1987 fases ud. HFC'erne bruges primært som kølemiddel i køleskabe og i airconditionanlæg og som opskumningsmiddel i forbindelse med termiske isoleringsskum. En mindre del bruges til inhalatorer f.eks. til astmabehandling eller til at lave plastisk skum til pakning af fødevarer og som drivmiddel til industrielle sprayfunktioner.

Udslip til miljøet

Det primære udslip af HFC-gasserne kommer i forbindelse med påfyldning af køleelementer eller ved utætheder herfra fra både i produktets levetid og når det skal destrueres. Et mindre udslip kommer fra spraydåser og inhalatorer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Den største miljømæssige bekymring er i forhold til disse drivhusgassers indvirkning på klimaændringerne. HFC-gasserne har et meget stort potentiale i forhold til at bidrage til den globale opvarmning - 100 til 1.300 gange så meget som kuldioxid. Det er dog stadig mindre end for CFC'erne og HCFC'erne, som HFC'erne erstatter. Meget store påvirkninger fra nogle HFC-gasser kan skade hjerne og hjerte.

Internationale aftaler

HFC'erne er reguleret under FN´s konvention vedrørende klimaændringer - Kyoto Protokollen.

Stoffet

Hydrogencyanid er en farveløs gas med en svag, bitter mandelagtig lugt. Ved opløsning i vand dannes en svag syre, mest kendt som hydrocyanid eller blåsyre. Hydrogen cyanid smelter ved 14⁰C og koger ved 26⁰C. Det er meget brandfarligt og udgør en potentiel eksplosions fare, hvis det blandes med luft.

Brug

Den primære brug af hydrogencyanid er i forbindelse med produktion af organiske kemikalier, der bruges til at producere syntetiske fibre og plastik. Det bruges desuden i landbruget som desinfektionsmiddel.

Udslip til miljøet

Hydrogencyanid findes naturligt i miljøet i små mængder, specielt i forskellige planter. De største udledninger fra hydrogencyanid sker via naturlige processer, især afbrænding af biomasse og via industrielle produktioner f.eks. ved galvanisering, metal-minedrift og ved rensning af metaller. En anden kilde til udledning er cigaretrøg.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Hydrogencyanid er skadeligt for fisk og vandmiljøet. Det ophobes sjældent i jorden, men kan sive ned til grundvandet. Hydrogencyanid er meget giftigt ved indtagelse, ved hudkontakt og ved indånding. Det er primært hjernen og hjertekar systemet, der påvirkes.

Internationale aftaler

Hydrogen cyanid er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Isodrin er et menneskeskabt stof, der indeholder kulstof, brint og chlor. Isodrin er en stereoisme af Aldrin, lavet ud fra cyclopentadien og hexachlorobicycloheptadien Det er et faststof, som er ustabilt og kan reagere med lys eller syre. Ved høje temperaturer dekomponeres Isodrin til skadelige gasser (chlor og andre chlorerede kulbrinter).

Brug

Isodrin har været anvendt som et insekticid for at beskytte afgrøder. Isodrin har samme egenskaber som Aldrin.

Udslip til miljøet

Udslip af Isodrin til miljøet må anses at være stærkt begrænset, idet stoffet ikke i lang tid har været markedsført eller brugt i Danmark. I jordmiljøet kan det oxideres af mikroorganismer og konverteres til Endrin. Mobiliteten af Isodrin i jordmiljøet er begrænset - gående mod at være immobilt. I vandmiljøet biokoncentreres Isodrin i de akvatiske organismer, adsorbere til sediment og undergår en meget langsom mikrobiel transformation til Endrin. Emissioner af Isodrin til luft vil stoffet adsorbere til partikulære stoffer og undergå en fotokemisk proces.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Isodrin kan påvirke centralnervesystemet og medføre kvalme, hovedpine, forhøjet blodtryk mv. Isodrin er fedtopløseligt og akkumulerer som et epoxid i kroppens fedtvæv.

Internationale aftaler

Isodrin er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokol under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Isoproturon er et urinstofderivat. På ren form findes stoffet som farveløse krystaller. Det kan opløses i vand og polære organiske opløsningsmidler.

Brug

Isoproturon er et herbicid, der er blevet anvendt til at bekæmpe græs og bredbladet ukrudt i en række afgrøder. Pesticidet er hovedsageligt blevet benyttet i vinterafgrøder så som hvede, rug og byg. Det har været forbudt at anvende Isoproturon i Danmark siden 1999.

Udslip til miljøet

Stoffet kan ved anvendelse som pesticid udsive til vandmiljøet, enten til overfladevand eller grundvand. Halveringstiden i jord er 12-29 dage under aerobe forhold. Det er blevet påvist i grundvandsboringer i forbindelse med grundvandsovervågningen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Isoproturon er skadeligt for vandlevende organismer og kan have langvarende skadelig effekt på vandmiljøet. Stoffet kan være skadeligt for blodet og kraftfremkaldende.

Internationale aftaler

Isoproturon er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv. Isoproturon er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Kobber er et rødligt metal. Det er meget smidigt og er godt til at lede varme og elektricitet. Kobber kan findes i mange forskellige mineraler f.eks. malakit.

Brug

Kobber bliver i udstrakt grad anvendt i elektroniske og elektriske apparater, varmevekslere og motorer. Desuden bruges det til at fremstille vandrør, til tagdækning samt til dele til skibsmaskiner, køkkentøj og andre redskaber. Kobberforbindelser findes også i træbeskyttelsesmidler og skibsmaling. Derudover udgør kobber et vigtigt ernæringstilskud til kreaturbesætningers foder.

Udslip til miljøet

De største kilder til udledning af kobber er kulfyrede kraftværker, jern- og stålindustrien, ikke-jernmetalindustrien samt affaldsforbrænding. Kilder til udledning af kobber til jorden er blandt andet brugen af kemikalier i landbruget og anvendelse af slam som gødning. Kobber forekommer i jordskorpen, og der sker således også en naturlig udledning til miljøet herfra.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En alt for stor påvirkning af kobber kan have sundhedsskadelige virkninger på fordøjelsessystemet, øjne, nyrer, lever, lunger og næse. Kobber er giftigt for vandmiljøet og kan have skadelige følgevirkninger for mikroorganismers næringsstof kredsløb.

Internationale aftaler

Kobber og kobberforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Kobber er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Kuldioxid er en farveløs, lugtløs gas, tungere end luft. Ofte omtales kuldioxid med sin kemiske betegnelse CO2.

Brug

Kuldioxid bruges meget, f.eks. som kølemiddel, brandslukningsgas og konserveringsmiddel. Endvidere anvendes kuldioxid f.eks. i sodavand for at give brus.

Udslip til miljøet

Menneskeskabte udslip af kuldioxid sker primært ved forbrændingsprocesser. Kuldioxid slipper ud i atmosfæren fra kraftværkernes skorstene, køretøjers udstødning og andre processer hvor brændstoffer med kulstof brændes af.

Kuldioxid sendes også naturligt ud i atmosfæren, når levende organismer trækker vejret. En tilsvarende mængde optages af planter som en del af fotosyntesen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kuldioxid er den væsentligste af de såkaldte drivhus gasser. Forøgede koncentrationer af disse gasser i atmosfæren mistænkes for at være den væsentligste årsag til den globale opvarmning. Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er forøget med ca. 30% over de sidste 10-12 årtier, hovedsageligt på grund af afbrænding af fossile brændstoffer som f.eks. olie.

Der er ingen direkte sundhedspåvirkningerne ved de normale koncentrationer i luften, som findes i dag.

Internationale aftaler

Udslippet af kuldioxid og de fem andre store drivhusgasser er omfattet af FNs konvention om klimaændringer - Kyoto Protokollen. Kuldioxid er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Kulmonoxid er en farveløs, lugtfri og giftig gas. Den er en smule lettere end luft og kan være eksplosiv, hvis den blandes med luft. Den kemiske betegnelse er CO.

Brug

Tidligere var kulmonoxid en væsentlig bestanddel i den såkaldte bygas, som blev brugt til opvarmning og belysning. Kulmonoxid bliver i dag især brugt til raffinering af metaller - især nikkel.

Udslip til miljøet

Når kulstofholdigt brændstof bliver brændt af under forhold med begrænset ilt dannes kulmonoxid. Kulmonooxid udledes i mindre omfang fra kraftværker og forbrændingsanlæg, men benzinmotorer er de største kilder til udslip af kulmonoxid. Udslippet fra biler med katalysatoranordning er 90% lavere end fra biler uden en katalysator. Koncentrationen af kulmonoxid i byerne er afhængig af mængden af trafik og af vejrforholdene. Koncentrationen kan variere meget i løbet af en dag afhængigt af trafikken og den hastighed, der køres med.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kulmonoxid kan sammen med andre forureningskilder producere lavtliggende ozon, som kan være sundhedsskadeligt og ødelægge bygninger og afgrøder. Indånding af kulmonoxid kan være skadeligt for blodet, hjerne, hjerte og fostre. Indånding af store koncentrationer specielt på steder uden udluftning kan være livsfarligt.

Internationale aftaler

Kulmonoxid er omfattet EU-Kommissionens PRTR-Forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Kviksølv er et sølvhvidt metal, der er flydende ved stuetemperatur. Det er lugtfrit og ikke brandfarligt. Kviksølv optræder sjældent som rent metal i naturen, men udvindes ofte fra cinnober (kviksølv(II)-sulfid).

Brug

Kviksølv bruges til fremstilling termometre, barometre, diffusionspumper, ure og batterier. Desuden anvendes kviksølv i klor-alkaliindustrien og det bruges til tandfyldning.

Udslip til miljøet

De væsentligste kilder til udledning af kviksølv til atmosfæren er affaldsforbrænding, produktion af non-ferrometaller, kulforbrænding og fra klorfremstillende virksomheder. Kviksølv udledes desuden fra hospitaler og tandklinikker. Da kviksølv er naturligt forekommende i jordskorpen, foregår der også en udledning til miljøet herfra. Da kviksølv er svært nedbrydeligt og ophober sig i miljøet anses metallet for at være en global forurener.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En alt for stor påvirkning af kviksølv kan have skadevirkninger på bl.a. hjernen, fordøjelsessystemet, øjne, hjerte, nyrer, lunger, forplantningsevnen. Organiske kviksølvforbindelser er meget giftige for dyrelivet, da det er tilbøjeligt til at ophobe sig i fødekæder og kan have skadelig virkning på vandlevende arter.

Internationale aftaler

Kviksølv og kviksølvforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv, i OSPAR og HELCOM konventionerne om beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen samt Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende overførsel af sundheds- og miljøfarligt affald. Kviksølv er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Betegnelsen kvælstofoxider NOx bruges som regel om to gasser: Kvælstofilte, NO som er en farveløs, lugtfri gas og kvælstofdioxid, og NO₂ som er en rødlig/brun gas med en skarp lugt. Alle kvælstofoxider er drivhusgasser.

Brug

Både kvælstofilte og kvælstofdioxid bruges i forskellige kemiske processer bl.a. som iltningsmiddel. Kvælstofdioxid bruges desuden i produktionen af salpetersyre.

Udslip til miljøet

Størstedelen af udledningerne af kvælstofoxider kommer fra forbrænding af brændstof, afbrænding af biomasse (planter) og fra en række forskellige produktionsprocesser.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kvælstofoxider bidrager til syreregn og til nedbrydning af ozonlaget. Store mængder kvælstofoxider kan derudover skade plantelivet, idet stofferne kan forhindre, at planterne gror, ligesom stofferne kan stresse planterne, så de bliver mere følsomme overfor f.eks. sygdomme og frostskader. En meget stor påvirkning af kvælstofoxider kan desuden have en sundhedsskadelig effekt på åndedrætsorganerne.

Internationale aftaler

Kvælstofoxider er omfattet af Geneve-konventionen og Göteborg protokollen om grænseoverskridende luftforurening. Kvælstofoxider er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Lindan er en af hexachlorocyclohexans otte væsentligste forbindelser. Det er et let opløseligt hvidt, fast stof. Ved stuetemperatur har stoffet en lettere muggen lugt. Lindan hører til en familie af ikke-nedbrydelige kemiske stoffer, som kaldes POP-stofferne blandt eksperter. POP-stofferne er svært nedbrydelige, de kan opkoncentreres i fødekæden og er giftige.

Brug

Lindan har været brugt som insektgift i tømmer. Brugen af Lindan som insektgift i landbruget eller i private husholdninger er stærkt begrænset i EU.

Udslip til miljøet

Lindan udledes i luften primært i forbindelse med behandling af tømmer. I luften forekommer Lindan som tåge eller som en del af små støvpartikler. I jord, slam og vand bliver HCH'erne nedbrudt af mikroorganismer til mindre skadelige stoffer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning af HCH kan have en skadelig virkning på blodet, hjernen, øjne, lever, huden, reproduktionssystemet og babyer, der bliver ammet. Det kan være kræftfremkaldende. Lindan er skadeligt for insekter og vandmiljøet.

Internationale aftaler

Lindan er omfattet af POP-protokollen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP) over ikke-nedbrydelige kemiske stoffer. Lindan er ligeledes listet som prioriterede stoffer i EU's Vandrammedirektiv og i OSPAR- og HELCOM-konventionerne til beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Stoffet er desuden optaget på Anneks III til PIC-konventionen (Rotterdam Convention on the Prior Informed Consent Procedure for certain hazardous chemicals and pesticides in international trade). Endelig er Lindan omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen

Stoffet

Metan er en farveløs gas. Den er lugtfri ved små koncentrationer, men har en sødlig, kloroform-lignende lugt ved høje koncentrationer. Metan er letantændeligt og eksplosivt, hvis koncentrationen af metan i luften udgør mellem 5-15%.

Brug

Metan udgør en stor bestanddel af naturgassen og afbrændes derfor i private hjem og i industrielle bygninger. Metan bruges også som brændstof på elektricitetskraftværker. Derudover bruges metan i kemikalieindustrien i forbindelse med produktion af komplekse stoffer.

Udslip til miljøet

Metan findes naturligt i naturen. En af de væsentligste udledningskilder kommer fra nedbrydning af planter og fra dyrenes efterladenskaber. Globalt set er udledningerne af metan som følge af menneskeskabte aktiviteter i prioriteret rækkefølge: Landbrug, produktion af fossile brændstoffer, dyrkning af våd-ris, afbrænding af biomasse, lossepladser og husholdningsaffald.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Metan er den næstvigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser og har bidraget med ca. 20 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Metan virker kraftigere end kuldioxid på atmosfærens drivhuseffekt, men fordi det forholdsvis hurtigt nedbrydes, vil virkningen af en nedsættelse af metan udslippene slå hurtigt igennem.

Ekstrem høje metan koncentrationer kan påvirke hjernen og i værste fald medføre kvælning. Metangas, der udvikles på lossepladser, udgør en potentiel eksplosionsfare.

Internationale aftaler

Udslippet af metan og de fem andre store drivhusgasser er omfattet af FN’s konvention om klimaændringer - Kyoto Protokollen. Metan er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Under normale forhold findes stoffet som duftløse, snehvide krystaller, som er næsten uopløselige i vand, men meget opløselige i organiske opløsningsmidler. Mirex tilhører gruppen af organiske chlorerede stoffer, og er klassificeret som et persistent, organisk forurenende stof (POP).

Brug

Mirex er et insektdræbende pesticid, der har været anvendt i landbrug som plantebeskyttelsesmiddel, men er nu forbudt i Danmark. Herudover er det blevet brugt om flammehæmmende middel i plast-, papir- og tekstilprodukter.

Udslip til miljøet

Mirex er et lettere flygtigt stof, så det vil både findes i luft og jord ved brug til sprøjtning på marker. Det bindes meget stærkt til jord, og nedbrydes derfor langsomt og har en halveringstid i jord på mere end et år. I luft nedbrydes det langsomt ved fotokemiske reaktioner, og har her en halveringstid på lidt under et år.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Mirex har en høj biokoncentrationsfaktor, hvilket betyder, at stoffet vil akkumulere i væv hos dyr og planter. Det kan påvirke centralnervesystemet og forsøg har vist, at stoffet er kræftfremkaldende i rotter. Det mistænkes derfor også for at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Mirex er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Mirex er ligeledes listet som prioriterede stoffer i OSPAR- og HELCOM-konventionerne til beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Endelig er Mirex også omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen

Stoffet

Stoffet består af to benzenringe. Naphthalen findes på ren form som hvide til brunlige til krystaller. Stoffet er ikke letopløseligt i vand, men kan opløses i de fleste organiske opløsningsmidler.

Brug

Naphthalen er et mellemprodukt i fremstillingen af stoffet Anthraquinon, som bliver brugt i farver, syntetiske fibre og plastikprodukter. Stoffet har også været brugt som skadedyrsbekæmpelsesmiddel i mølkugler. Herudover har det også været benyttet som træimprægneringsmiddel.

Udslip til miljøet

Naphthalen bliver produceret ved forbrænding af træ og fossile brændstoffer. Det findes i tjære, som kan indeholde op imod 10% Naphthalen. Stoffet er flygtigt og findes primært på gasform i luften. Kontakt med Naphthalen sker derfor hovedsageligt igennem indånding. Kontakt gennem forurenede fødevarer eller drikkevand kan dog også forekomme. Det bindes til jord, og findes derfor kun i vandmiljøet i små koncentrationer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Ved opvarmning kan stoffet afgive dampe der kan danne eksplosive blandinger med luft. Naphthalen påvirker blodet samt virker irriterende på hud og slimhinder. Stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Naphthalen er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Nikkel er et sølvhvidt metal. Det er hårdt, men smidigt og har magnetiske og rustbeskyttende egenskaber. Desuden er det en god leder af varme og elektricitet. Nikkel udvindes af forskellige mineraler som f.eks. pentlandit.

Brug

Nikkel bruges primært i rustfrit stål, til materiale med rustbeskyttende egenskaber samt til galvanisering. Nikkel bliver brugt i flere industrier, for eksempel inden for elektronik, transport, kemikalieproduktion samt i forbrugerprodukter og batterier.

Udslip til miljøet

De væsentligste menneskeskabte udledninger af nikkel kommer fra forbrænding af kul og brændselsolie. Udledninger fra raffinaderier og fra raffinaderiprodukter som f.eks. tjære er særligt vigtige kilder, da der her brændes store mængder nikkelholdigt råolie af. Nikkel forekommer desuden naturligt i jordens skorpe.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En alt for stor påvirkning af nikkel kan have sundhedsskadelige virkninger på blod, lunger, næse, nyre, forplantningssystemet og på ufødte børn. Vedvarende og direkte kontakt med huden kan fremkalde allergiske reaktioner hos mennesker, der er overfølsomme over for nikkel. Kronisk indånding af nikkeldampe kan forårsage kræft. Nikkel er desuden giftigt for vandmiljøet.

Internationale aftaler

Nikkel og nikkelforbindelser er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandramme Direktiv. Nikkel er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Under normale forhold findes stofferne som en farveløs til let gullig væske som er opløselig i de fleste organiske opløsningsmidler. Nonylphenolerne hører til alkylphenol-familien. Væsken er lettere end vand, og flyder over på ved sammenblanding.

Brug

Stofferne tilhører gruppe af non-ioniske tensider, og benyttes i forskellige produkter. Dette betyder at stofferne kan få vanduopløselige stoffer til at opløses i vand, som f.eks. at opløse snavs og fedt i vaskevand. Produkter hvori disse bliver benyttet er for eksempel sæber og pesticider. Stofferne er også antioxidanter og anvendes som hærder i maling, lak, støbemasser samt andre konstruktionsmidler. Nonylphenolethoxylaternes funktion afhænger af deres kædelængde.

Udslip til miljøet

Kilderne til tilførsel af nonylphenol til vandmiljøet er langt overvejende punktkilder omfattende udløb fra renseanlæg. En diffus kilde til nonyl-udslip til vandmiljøet er udsivning fra landbrugsjord, hvorfra der er spredt spildevandsslam.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Nonylphenolethoxylater nedbrydes til nonylphenol i miljøet hovedsagligt ved biologisk nedbrydning. Stofferne forårsager voldsom irritation af hud, øjne og luftveje, når stoffet bliver indåndet. Forsøg har vist at stofferne (alt efter kædelængde) har østrogenlignende effekter på organismer i vandmiljøet.

Internationale aftaler

Nonylphenoler er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. Nonylphenoler er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Under normale forhold findes stofferne som gennemsigt til let-gullig væske med mild duft. De er blandbare med både vand og de fleste organiske opløsningsmidler.

Brug

Octylpholer og octylphenolethoxylater tilhører gruppen af non-ioniske tensider, og anvendes hovedsageligt til de samme formål som nonylphenol (dog i meget begrænset omfang). Det betyder at de har en evne til at opløse ikke-vandopløselige stoffer i vand, som f.eks. at opløse fedt i vaskevand.

Udslip til miljøet

Stofferne ender ofte i spildevand og bliver ikke effektivt fjernet i rensningsanlæg. De ender derfor i vandmiljøet der hvor det rensede vand bliver fra anlæggene bliver udledt. En diffus kilde til udslip af octylphenoler til vandmiljøet er udsivning fra landbrugsjord, hvorpå der er spredt spildevandsslam.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Forsøg indikerer at octylphenoler har østrogenlignende effekter. Stofferne kan forårsage voldsom irritation af øjne, og ved indånding irritation af luftveje samt forårsage kvalme og opkastning.

Internationale aftaler

Octylphenoler er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

De fysiske egenskaber ved organiske tin-forbindelser, inklusiv lugt og fremtoning, af hænger af det specifikke stof. Triphenyltin er en farveløst forbindelse, tungt opløseligt i vand og med et lavt damptryk. Tributyltin oxid er en farveløs væske, tungt opløseligt i vand, mens dibutyltin klorid er et fast hvidt stof, opløseligt i varmt vand.

Brug

Organiske tin-forbindelser bruges bl.a. som stabiliseringsstoffer i plast f.eks. PVC vandrør. De er desuden tilsat i polyurethan skum og i silikone for at øge styrken.

Udslip til miljøet

De organiske tin-forbindelser findes i naturen – i nærheden af steder, hvor stoffet findes naturligt i sten. Den primære udledning stammer dog fra anvendelsen i industrien. Tidligere var en af de væsentligste kilder til udledninger, at forbindelserne indgik i maling til både og skibe.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Organisk tin er giftigt og kan være meget sundhedsskadeligt for mennesker. I naturen forekommer tin-forbindelserne i meget små koncentrationer, hvorfor risikoen for sundhedsfare er minimal.

Internationale aftaler

Organiske tin-forbindelser er på listen over prioriterede stoffer i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten. Organiske tin-forbindelser er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

PM10 partikler er en blanding af alle mulige forskellige partikler som f.eks. sod, kul, sulfat, metaller og salte, som f.eks. havsalt. Partiklerne varierer i størrelse men er mindre end 10 mikrometer i diameter. 1 mikrometer er en milliontedel meter. PM10'erne fremkommer som regel som et tilfældigt biprodukt af forskellige kemiske og fysiske processer.

Brug

Det er ikke med fuldt overlæg, at man producerer PM10, selvom man i mange industrielle processer bruger pulver og støv som en normal ingrediens i produktionsprocesserne. Det gælder f.eks. i cement- og kalkindustrien og i jern- og stålindustrien.

Udslip til miljøet

Sod partikler udledes i luften fra forskellige forbrændingsprocesser som f.eks. fra afbrænding af kul, affaldsforbrænding og andre industrielle processer. Trafikken bidrager også med udslip af partikler ligesom de kommer fra byggeri og stenbrud og som et normalt fænomen ved skovbrande, vulkanudbrud og storme af støv.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Meget stor påvirkning af partiklerne kan være skyld i skader i luftvejssystemet. Partiklerne kan sætte sig fast på overfladen af bygninger, hvilket resulterer i, at facaden bliver mørkere.

Internationale aftaler

PM10 er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordningen og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Dioxin er en samlebetegnelse for en gruppe klorholdige giftstoffer som dannes under forbrænding af organisk materiale, så længe det er klor til stede. Nogle dioxiner er giftige selv ved meget lave koncentrationer. Dioxiner hører til familie af ikke-nedbrydelige kemiske stoffer. De er svært nedbrydelige, kan opkoncentreres i fødekæden og er giftige.

Brug

Dioxin er aldrig bevidst blevet produceret kommercielt - kun til forskningsformål - men de dannes gennem en række menneskelige aktiviteter f.eks. mange typer af ukontrollerede forbrændingsprocesser.

Udslip til miljøet

De væsentligste udslip til luften sker ved affaldsforbrænding, ved jern og stål forarbejdning, samt fra kraftværker og køretøjer. Forbrænding af affald var tidligere den største enkelt kilde til dioxin udslip til luften, men reduceret væsentligt med bedre rensningsteknologi.

Påvirkninger af miljø og sundhed

TCDD (2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin) er den mest toksiske dioxin. De andre PCDD og PCDF har samme virkningsmåde, men er mindre giftige, og der er store individuelle forskelle. En stor påvirkning af dioxin kan bl.a.  påvirke hjertet, immunforsvaret og leveren og forårsage kræft. Når dioxin emitteres til luften afsættes den på jorden og planter og nedbrydes kun meget langsomt. Over 95% af menneskers påvirkning af dioxin kommer gennem fødekæden, mest gennem indtagelse af kød, fisk og mælkeprodukter.

Internationale aftaler

Dioxiner er omfattet af Seveso-direktivet (til forebyggelse af større uheld, hvor farlige stoffer indgår, og begrænsning af følgerne af større uheld for mennesker og miljø) og Stockholms-konventionen (POP-protokollen). Dioxiner er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Pentachlorbenzen findes under normale forhold som hvide aflange krystaller. Stoffet tilhører gruppen af organiske chlorerede stoffer. Pentachlorbenzen er et bi- eller mellemprodukt i produktionen af det svampedræbende pesticid quintozen (pentachloronitrobenzen) og i fremstillingen af hexachlorobenzen.

Brug

Quintozen er et fungicid, som bliver anvendt som plantebeskyttelsesmiddel i forbindelse med grøntsags- og blomsterdyrkning samt på græsplæner. Quintozen med et indhold af  Pentachlorbenzen på mere end 10 g/kg har været forbudt i Danmark siden 1996.

Udslip til miljøet

Stoffet kan forekomme i affaldstrømme i forbindelse med fremstilling af quintozen eller som en urenhed i quintozen, og derved spredes i miljøet ved brug af dette. Pentachlorbenzen er relativ flygtigt og vil derfor forekomme i atmosfæren, hvor der bliver nedbrudt ved fotokemiske processer. Halveringstiden i luft er knap et år. Pentachlorbenzen bindes stærkt til j ord.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Fordi Pentachlorbenzen er et flygtigt stof er den primære optagelsesvej via indånding samt direkte optag gennem huden. Stoffet har en høj biokoncentrationsfaktor, hvilket vil sige at det ophober sig i fedtvæv hos dyr og planter. Det påvirker centralnervesystemet og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet.

Internationale aftaler

Pentachlorbenzen indgår i UNECEs LRTAP-konvention (om grænseoverskridende luftforurening over store afstande). Stoffet er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Pentachlorphenol forekommer normalt som et gråbrunt pulver, kugler eller spåner. Når stoffet er varmt, udsender det en skarp kemisk lugt, men ved stuetemperatur er det næsten lugtløst. Pentachlorphenol opløses nemt i organiske opløsningsmidler samt fedt og olie, men ikke i vand.

Brug

Pentachlorphenol bruges til beskyttelse mod svampe- og bakterieangreb på træ- og murværk samt i slidstærke tekstiler. Brugen af Pentachlorphenol er begrænset til industrien. Træ, der er behandlet med stoffet må ikke anvendes indendørs eller i materialer, der kan komme i kontakt med fødevarer eller dyrefoder. PCP anvendes ikke længere i Danmark, men kan forekomme i importerede træpaller fra Sydeuropa og i tekstiler fra Fjernøsten.

Udslip til miljøet

De væsentligste kilder til udledning af Pentachlorphenol er træ og murværk, der er behandlet med stoffet, spild i forbindelse med selve behandlingen eller udledning i forbindelse med fremstilling, opbevaring eller transport. Der forekommer sandsynligvis fortsat en vis tilførsel til spildevand via vask af importerede PCP-imprægnerede tekstiler. Der findes ingen naturlige kilder til udslip af stoffet til naturen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En for stor påvirkning af Pentachlorphenol kan være årsag til kræft og kan have sundhedsskadelige effekter på blod, hjerne, fordøjelsessystem, øjne, hjerte, immunsystem, nyrer, lunger, forplantningen, hud, skjoldbruskkirtel og på fostre. Pentachlorphenol er giftig for dyrelivet og kan ophobe sig i fødekæden.

Internationale aftaler

Pentachlorphenol er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. Pentachlorphenol er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

PFC er et menneskeskabt stof, der udelukkende indeholder fluor og kulstof. Stofferne er ved normale temperaturer som regel farveløse, lugtfrie og ikke brændbare. I de fleste tilfælde er de kemisk ikke-reaktive.

Brug

PFC bruges primært i elektroniksektoren i forbindelse med produktion af halvledere. Det bruges dog også i væsentlig grad som kølevæske i en blanding med HFC'ere og HCFC'ere. Der er desuden en beskeden brug i visse brandslukningssystemer og i visse kosmetiske og medicinske produkter.

Udslip til miljøet

Den væsentligste udledning stammer fra den primære aluminiumsproduktion. Industrien omkring produktionen af halvledere er relativ beskeden, ligesom der kun er beskedne udledninger fra kølesektoren i forbindelse med utætheder ved almindelig brug af f.eks. køleskabe og i forbindelse med den endelige bortskaffelse af køleudstyr og brandslukningssystemer. Der er ingen naturlige udledninger til miljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning fra PFC'ere kan skade hjernen og hjertet. Den primære miljømæssige bekymring i forbindelse med PFC'erne skyldes, at stoffet er en kraftig drivhusgas, der kan bidrage til klimaforandringer.

Internationale aftaler

Udslippet af PFC og de fem andre store drivhusgasser er omfattet af FNs konvention om klimaændringer - Kyoto Protokollen. PFC er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Phenoler er en gruppe af kemiske stoffer. Ren Phenol er et farveløst krystallisk stof med en sødlig, kvalmende klinisk lugt. Et medlem af Phenolfamilien er blandt andet Chlorphenol, der er langt giftigere og svært nedbrydeligt end ikke-klorineret Phenol.

Brug

Phenol bruges i fremstillingen af phenolholdige harpikser og syntetiske fibre. Det anvendes også i kemikalier, der bruges til at forhindre bakterievækst og dannelse af svampeslim i industrielle vandsystemer. Chlorphenol bruges i træbeskyttelsesmidler og i desinfektionsmidler, mens de naturligt forekommende Phenoler kan findes i smags- og farvestoffer i nogle fødevarer.

Udslip til miljøet

Phenol udledes til miljøet i forbindelse med selve fremstillingen af kemikaliet og ved brug af phenolholdige produkter og udledes f.eks. fra raffinaderier. Det findes også i røg fra udstødninger. Chlorphenol dannes under forbrænding af klorholdigt affald. Planter, dyr og mennesker producerer Phenol, som forekommer stoffet naturligt i miljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En meget stor påvirkning af Phenol kan give genetiske skader og have sundhedsskadelige effekter på f.eks. hjernen, fordøjelsessystemet, øjne, hjerte, nyrer og lunger. Chlorphenoler er farligere for vandmiljøet end Phenoler, der ikke er klorineret.

Internationale aftaler

Phenoler er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandramme Direktiv og Basel Konventionen vedrørende kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Phenoler er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

PCB-forbindelser består af to aromatiske ringe som kan have mellem 1-10 kloratomer koblet til sig. Jo flere kloratomer PCB-forbindelsen har desto mere toksisk er den. Nogle PCB’er findes som tyktflydende væsker under normale forhold, mens andre findes som voks eller krystaller.

Brug

PCB’er benyttes til en række formål så som kølevæske i transformatorer, kondensatorer og andre elektriske apparater, som blødgører i lim og maling samt som flammehæmmende stof. Brug af PCB i elektriske apparater blev forbudt i Danmark i 1986.

Udslip til miljøet

Da PCB ikke længere bliver brugt i produktionen, sker den største udledning til miljøet fra affaldsdeponier, hvori PCB-holdige produkter er blevet bortskaffet samt ved forbrænding af PCB-holdigt affald. PCB’er kan både forekomme i luft, vand og jord.

Påvirkninger af miljø og sundhed

PCB optages primært ved indånding af PCB-forurenet luft eller ved indtagelse af PCB-holdige fødevarer især fisk. PCB-forbindelser er fedtopløselige, hvilket indebærer at de ophobes i kroppens fedtvæv.

PCB’er svækker immunforsvaret og forårsager skadelige virkninger på lever og andre indre organer. Stoffet mistænkes for at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

PCB er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. PCB er ligeledes listet som prioriterede stoffer i OSPAR- og HELCOM-konventionerne til beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Endelig er PCB også omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen

Stoffet

Polycykliske aromatiske hydrocarboner, i daglig tale PAH’er, udgør en stor gruppe af naturligt forekomne kulbrinter, som skabes som biprodukter fra forbrændingsprocesser. De rene forbindelser er hvide og gullige faste stoffer, som er uopløselig i vand, men øjeblikkelig opløses i olier og fedt.

Brug

PAH’er bliver ikke bevidst produceret kommercielt - kun i laboratorieskala til forskningsformål - men de findes i en lang række produkter, som f.eks. diesel, kreosot, kul-tjæreprodukter samt beg og tjære til tagkonstruktioner og vejbygning.

Udslip til miljøet

Hovedparten af PAH’erne udledes til miljøet pga. ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer og træ. Industrielle kilder til PAH’er er koksovne og produktion af aluminium. Udledning kan også ske gennem fordampning eller lækager fra produkter der indeholder PAH.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Visse PAH’er er kendt for at have sundhedsskadelige effekter på både dyr og mennesker ved længere tids påvirkning, så som kræft, fosterskader og mutationer. PAH’erne er kendt for evnen til at kunne transporteres langt i atmosfæren og udgøre en fare for mennesker og dyreliv langt fra kilden. Det betyder, at PAH’er hører til en familie af ikke-nedbrydelige kemiske stoffer, som kaldes POP-stofferne blandt eksperter. POP-stofferne er svært nedbrydelige, de kan opkoncentreres i fødekæden og er giftige.

Internationale aftaler

PAH’er er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og omfattet af UNECEs POP-protokol om grænseoverskridende luftforurening. PAH er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Simazin er et hvidt eller farveløst krystallisk stof under normale forhold. Stoffet tilhører gruppen af organiske chlorerede forbindelser.

Brug

Simazin er et plantedræbende pesticid, der anvendes til bred ukrudtsbekæmpelse i frugtplantager, planteskoler, skovbrug, busketter og hække samt ved dyrkning af asparges. Stoffet benyttes også som algedræbende middel i svømmebassiner.

Udslip til miljøet

Stoffet er vandopløseligt og kan derfor ende i søer, vandløb og grundvand. Simazin indgår ikke i moniteringsprogrammer for spildevand og overfladevand, men er blevet påvist i visse boringer i forbindelse med grundvandsovervågningen, dog uden at overstige de foreslåede vandkvalitetskrav. Simazin anvendes ikke længere i Danmark.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Simazin irriterer øjne og hud, og kan påvirke centralnervesystemet ved indtagelse af højere koncentrationer. Dette kan ske igennem indånding af luft med partikler indeholdende Simazin eller via fødevare eller drikkevand forurenet med Simazin.

Internationale aftaler

Simazin er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Svovlhexafluorid er et menneskeskabt kemikalie. Det er en ikke-reaktiv, ikke-giftig gas med en høj kemisk stabilitet og inaktiv. Det er farveløst og lugtfrit. Det er ikke-brændbart og er omkring fem gange så tungt som luft - en af de tungeste gasser, man kender til.

Brug

Den primære brug af svovlhexafluorid er i elforsyningen, hvor det bruges som elektrisk isolering i transformere og fordelingsanlæg. Det bruges også i beskedent omfang i produktionen af halvledere, i tennisbolde og højtudviklede dæk til køretøjer.

Udslip til miljøet

Svovlhexafluorid findes ikke naturligt i miljøet. Den væsentligste kilde til udledninger stammer fra utætheder i fordelingsanlæg og i forbindelse med produktionen af halvledere.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning af svovlhexafluorid kan skade hjernen. Den primære miljømæssige bekymring i forbindelse med svovlhexafluoriderne skyldes, at stoffet er en drivhusgas, der kan bidrage til klimaforandringer. Ved høje koncentrationer og i ren form kan stoffet fremkalde kvælning, fordi det mindsker iltkoncentrationen i luften.

Internationale aftaler

Udslippet af svovlhexafluorid er omfattet af FNs konvention om klimaændringer - Kyoto Protokollen. Svovlhexafluorid er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Svovloxider er en gruppe af stoffer, hvor den mest almindelige af forbindelserne er svovldioxid med den kemiske betegnelse SO2. SO2 er en farveløs gas med en gennemtrængende lugt. Det er letopløseligt i vand, hvor det bliver til svovlsyre.

Brug

Svovldioxid bliver bl.a. brugt til afblegning af uld, som desinfektionsmiddel, som gasningsmiddel i f.eks. skadedyrsbekæmpelse og i forbindelse med konservering af fødevarer. Flydende svovldioxid bliver derudover brugt til oprensning af råolie.

Udslip til miljøet

Hovedparten af udledningerne af svovldioxid kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer. Kraftværker, olieraffinaderier og andre store industrielle anlæg står for omkring 90% af det samlede udslip. Derudover udleder biler og oliefyr svovldioxid, og der produceres noget naturligt fra aktive vulkaner og skovbrande. Fra 1970 til 1998 er mængden af svovldioxid udledt til atmosfære minimeret med 75%, hvilket hovedsagligt skyldes erstatning af kul med naturgas på kraftværkerne.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Svovldioxid er giftig for en lang række planter. Svovldioxid bliver i atmosfæren omdannet til syreregn og bidrager derfor også til forsuring af følsomme økosystemer. Det påvirker den naturlige balance i floder, søer og i jorden og skader dyre- og plantelivet. Udledninger i større mængder ved jordoverfladen kombineret med høj luftfugtighed kan skade nogle bygningsmaterialer. En kraftig påvirkning af svovldioxid kan være skadeligt for øjne, lunger og hals.

Internationale aftaler

Svovloxider er omfattet af Geneve-konventionen og Göteborg protokollen om grænseoverskridende luftforurening. Svovloxider er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

Tetrachlorethylen er en kunstigt fremstillet væske, der nemt fordamper. Væsken er farveløs og har en skarp, sød lugt.

Brug

Tetrachlorethylen bruges i vidt omfang til kemisk rensning af tekstiler og affedtning af metal. Stoffet bruges desuden som opløsningsmiddel og i fremstillingen af andre kemikalier.

Udslip til miljøet

De væsentligste kilder til udledning af stoffet er afdampning f.eks. fra kemisk rensning og affedtning af metal. Også lossepladser kan være en kilde til udledning. Der findes ingen naturlige kilder til udledning af tetrachlorethylen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

En for stor påvirkning af tetrachlorethylen kan have sundhedsskadelige effekter på hjerne, øjne, nyrer, lever, hud og svælg. Desuden tyder det på, at stoffet kan være årsag til kræft. Tetrachlorethylen, der udledes til vand og jord, fordamper til luften, hvor det det nedbrydes af solens stråler og føres tilbage til vand og jord med regnvandet. Mikroorganismer i jorden er i stand til at nedbryde tetrachlorethylen og stoffet ophober sig tilsyneladende ikke i vandlevende organismer.

Internationale aftaler

Tetrachlorethylen er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Tetrachlormethan er en kunstig frembragt forbindelse, der består af kulstof og klor. Stoffet optræder normalt i form af en klar, ikke brandbar flygtig væske med en sødlig lugt.

Brug

Før i tiden blev Tetrachlormethan brugt i midler til kemisk rensning, affedtning, ildslukning og skadedyrsbekæmpelse. Disse anvendelser er nu forbudte og stoffet bruges kun i begrænset omfang som råstof til fremstilling af kemikalier.

Udslip til miljøet

Industrien er den største kilde til udledning af Tetrachlormethan til luften. Udledning til jorden kan ske ved udslip eller lækager fra lossepladser, hvorved overfladevandet kan blive forurenet. Stoffet fordamper dog hurtigt igen fra jord og overfladevand. Vulkaner er den eneste naturlige kilde til udledninger til miljøet.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Længerevarende påvirkning af Tetrachlormethan kan være årsag til kræft og have sundhedsskadelige effekter på hjerne, fordøjelsessystem, øjne, nyrer, lever, og hud. Tetrachlormethan fordamper hurtigt og kan nå den øvre atmosfære, hvor det nedbrydes, hvilket frigiver klor. Klor går i forbindelse med ozonen, hvilket bevirker at jordens ozonlag fortyndes/forringes. Tetrachlormethan er også en svag drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning.

Internationale aftaler

Tetrachlormethan er et ozonlags nedbrydende stof, som er omfattet af Montreal Protokollen. Tetrachlormethan er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Toluen består af en methylsubstitueret benzenring. Det tilhører gruppen af stoffer, der går under forkortelsen BTEX (benzen, toluen, Ethylbenzen og xylen). Under normale forhold findes stoffet som en farveløs væske med en sødlig duft. Det er uopløseligt i vand, men opløselig i mange organiske opløsningsmidler.

Brug

Toluen benyttes som organisk opløsningsmiddel i maling, lak, lim og gummiprodukter. Desuden findes toluen naturligt i olie, og benyttes i benzinprodukter. Toluen er et mellemprodukt i produktion af mange organiske forbindelser.

Udslip til miljøet

Toluen er flygtigt og ender hovedsageligt i atmosfæren på gasform, hvor det har en halveringstid på omkring 3 dage. Det kan afgives fra benzinprodukter ved afbrænding eller fordampning, eller det kan ende i affaldsstrømme relateret til produktion af organiske forbindelser hvor toluen er i mellemprodukt. Toluen bliver også frigivet til luft ved afbrænding af fossile brændstoffer eller organisk materiale.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Stoffet indtages primært ved indånding eller gennem huden, og fordeles i kroppens fedtvæv. Det er irriterende for hud og øjne. Langtidspåvirkning kan medføre alvorlige hjerneskader, og stoffet er mistænkt for at være skadeligt for fostre under graviditeten.

Internationale aftaler

Toluen er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv og OSPAR-konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten. Toluen er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Der findes en lang række uorganiske fosforforbindelser, som optræder f.eks. i forbindelse med metallerne natrium, kalium, kalcium og aluminium. Fosfor er et vigtigt næringsstof. Fosfater findes i alle levende organismer, kalciumfosfat er f.eks. en vigtig bestanddel i knogler og tænder.

Brug

Fosfor bruges primært i kunstgødning. Derudover bruges stoffet i vaskemidler, afkalker, medicinalvarer, tandpasta og som kosttilskud.

Udslip til miljøet

Hovedparten af udledninger af fosfor i miljøet skyldes landbrugets brug af kunstgødning og vaskemidler indeholdende fosfater. Andre udledninger kommer med husspildevand, fra frugt- og grøntindustrien og fra papirproduktionen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Udledning af store mængder fosfater i havmiljøet kan have stor skadelig effekt på grund af algeopblomstring, som hæmmer vandets lys og ilt forhold. Kraftig påvirkning fra fosfater kan være skadeligt for helbredet.

Internationale aftaler

Fosfater er listet som prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv og omfattet af Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald. Total fosfor er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Total kvælstof omfatter mange forskellige stoffer. De væsentligste uorganiske former for kvælstof er ammoniak, ammoniumkarbonat, nitrat og nitrit. I organisk form findes kvælstof i aminer (proteinbyggestene), proteiner og urinstof. Kvælstof er et vigtigt næringsstof, som planter kan optage direkte. Kvælstofgas udgør omkring 80% af atmosfæren og reagerer ikke med andre stoffer.

Brug

Kvælstof bruges i kunstgødning og findes i husdyrgødning. Syntetisk kvælstofgødning indeholder bl.a. stoffer som ammonium nitrat, ammonium sulfat, urinstof og kvælstof-kalk.

Udslip til miljøet

Kvælstof, som bliver udledt til jorden, søer, vandløb og havet kommer hovedsagligt fra brugen af kunstgødning og husdyrgødning, fra de kommunale rensningsanlæg og fra industrielt spildevand fra fødevareindustrien. Derudover sker der udslip til atmosfæren fra forbrændingsprocesser, hvor de primære kilder til udslippet er kraftværker og køretøjer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Udledning af kvælstof kan være skadeligt for naturen bl.a. plantelivet dels pga. for kraftig koncentration af kvælstof i vandmiljøet, som kan give algeopblomstring og iltsvind, og dels pga. store udledninger til luften, som kan bidrage til forsuring af følsomme økosystemer. Meget kraftig påvirkning fra kvælstof kan være skadeligt for helbredet.

Internationale aftaler

Kvælstofforbindelser er omfattet af OSPAR Konventionen som omhandler beskyttelse af havmiljøet i Nordøstatlanten samt HELCOM Konventionen som omhandler beskyttelse af havmiljøet i Østersøen. Derudover er kvælstoffer listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv. Total kvælstof er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning.

Stoffet

TOC er en målestok for mængden af opløste organiske (kulstofindholdene) stoffer i vand. Der er en lang række både naturlige og menneskeskabte stoffer, der alle bidrager med TOC'er. Stofferne kan nedbrydes af små mikroorganismer i en iltforbrugende proces.

Brug

TOC'erne bruges som en parameter til at vurdere forbindelsen mellem vandkvaliteten og udledningen af organiske stoffer med spildevand og lignende. TOC'erne kan måles direkte i vandprøver, hvor der måles den mængde kuldioxid, der frigøres efter behandling med kemiske iltningsmidler.

Udslip til miljøet

Alle planter og dyr i søer, åer og havet bidrager med TOC som et resultat af deres stofskifte, deres udskillelse af affaldsprodukter og deres eventuelle død og opløsning. TOC udledes med byspildevand og spildevand fra fødevareproduktionen f.eks. fra slagterier, mejerier og destillerier samt afløb med gylle og ensilage fra landbruget og afløbsvand fra lossepladser.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Når TOC nedbrydes bruges ilten i vandet og ved høje koncentrationer af TOC, kan ilten blive opbrugt, så fisk og andre vanddyr ikke kan overleve. Der er flere eksempler på at kyststrækninger og fjorde lider af iltmangel på grund af menneskers aktiviteter f.eks. i Kattegat, Østersøen, Sortehavet og Adriaterhavet. Der er ikke umiddelbart fundet nogen sundhedsskadelige effekter overfor mennesker.

Internationale aftaler

TOC er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Toxaphen er fællesbetegnelse for en blanding af flere klorholdige stoffer af typen bornaner. Toxaphen findes under normale forhold som gul voksagtig masse med en duft af chlor. Stoffet er næsten uopløseligt i vand, men letopløselig i organisk opløsningsmidler.

Brug

Toxaphen er et insektdræbende pesticid, som bliver brugt på landbrugsafgrøder samt til at slå flåter og mider ned i dyrebesætninger. Brug af Toxaphen er ikke længere tilladt i Danmark.

Udslip til miljøet

Stoffet bindes stærk til jord og har en halveringstid på op imod 12 år. Toxaphen er et flygtigt stof og ender ofte i miljøet på gasform.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Toxaphen bindes stærkt til organisk materiale og har derfor en høj bioaccumuleringsfaktor i dyr og planter. Optagelse of Toxaphen sker som regel igennem indånding af forurenet luft eller ved indtagelse af fisk indeholdende høje koncentrationer of Toxaphen. Toxaphen har skadelige virkninger på lever og nyrer, samt har vist sig at være kraftfremkaldende for forsøgsdyr. Stoffet klassificeres derfor som muligvis kraftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Toxaphen er et af stofferne i ”Det beskidte dusin” som reguleres under Stockholm-konventionen (som skal begrænse eller eliminere produktionen, brugen og udledningen af POP). ”Det beskidte dusin” omfatter tolv kemikalier eller kemikaliegrupper, som er svært nedbrydelige, bioakkumulerer, bevæger sig op gennem fødekæderne og kan transporteres langt væk fra de steder hvor de har været anvendt. Toxaphen er forbudt under HELCOM-konventionen (beskyttelse af det marine miljø i Østersøen) og er et prioriteret stof under OSPAR-konventionen (beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten). Endelig er Toxaphen også omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus-konventionen.

Stoffet

Tributyltin-forbindelser dækker over en gruppe af kemiske stoffer, som alle indeholder strukturen tri-n-butyltin, der er tetravalent tin med tre kovalent bundne n-butyl-grupper. Tin-atomets fjerde binding udgøres af enten en anion (f.eks. klorid) eller en organisk forbindelse (f.eks. methacrylat). På ren form findes TBT som en væske. Stoffet tilhører gruppen af organometaller.

Brug

TBT er et biocid, der anvendes som træbeskyttelsesmiddel og antifoulingmaling samt som pesticid. Antifoulingmaling benyttes på skibsskrog som antibegroningsmiddel. Brug og salg af TBT som antifoulingsmiddel har været forbudt i Danmark siden 2003.

Udslip til miljøet

Overfladestrømning på befæstede arealer, hvor TBT har været anvendt kan være kilde til TBT tilførsel til overfladevand eller spildevandssystemer. TBT-forurenede træimprægneringsgrunde vil også kunne resultere i TBT tilførsel til vandmiljøet, primært til grundvand. TBT afgivet fra skibsskrog er en vigtig kilde til udslip til miljøet. TBT er persistent og kan have en halveringstid på op til 4-5 måneder.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Undersøgelser har vist køns- og reproduktionsforstyrrelser hos vandlevende organismer i de danske farvande. TBT har en meget høj biokoncentrationsfaktor, hvilket vil sige at stoffet ophobes i fedtvævet hos organismer i vandmiljøet.

Internationale aftaler

Anvendelse af Tributyltin i antifoulingmalinger til skibe er blevet forbudt af IMO (The International Maritime Organization) og trådte i kraft 2008. TBT og TBT-forbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. TBT er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Trichlorbenzener er farveløse væsker eller krystaller med en aromatisk lugt. De opløses dårligt i vand, men kan blandes med organiske opløsningsmidler. Trichlorbenzener er ikke brandbare, men udvikler giftgasser, når de opvarmes. Trichlorbenzener er kunstigt fremstillet og forekommer ikke naturligt i miljøet. Trichlorbenzener er en blanding af 1,2,3-trichlorobenzene, 1,2,4-trichlorobenzene og 1,3,5-trichlorobenzene.

Brug

Trichlorbenzener bruges udelukkende i kemiske sammensætninger for eksempel i fremstillingen af ukrudtsmidler, farvestoffer og elektrisk udstyr. I Europa er Trichlorbenzener blevet udfaset som komponent i for eksempel opløsningsmidler, smøremidler, affedtningsmidler og slibemidler.

Udslip til miljøet

Trichlorbenzener udledes til miljøet under selve fremstillingsprocessen og i forbindelse med udslip fra produktionen af f.eks. ukrudtsmidler og farvestoffer.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Større påvirkninger af Trichlorbenzener kan have sundhedsskadelige effekter på binyrekirtel, fordøjelsessystem, øjne, nyre, lever, lunger, næse, svælg og skjoldbruskkirtel. Udledning af Trichlorbenzener til vandet kan have betydelig indvirkning på det lokale vandmiljø. Der er visse tegn på at Trichlorbenzener kan ophobe sig i fødekæden.

Internationale aftaler

Trichlorbenzener er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv. Trichlorbenzener er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR Protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Trichlorethylen er et kunstigt fremstillet kemisk stof. Det er en farveløs, meget flygtig væske, som har en let sødlig lugt.

Brug

Trichlorethylen bruges til at rengøre og affedte metaldele i metalindustrien. Desuden bruges stoffet i den kemiske industri, som opløsningsmiddel i for eksempel lim samt som råmateriale til erstatninger for CFC (freon).

Udslip til miljøet

Udslip af trichlorethylen til miljøet forekommer i forbindelse med fremstilling, brug og bortskaffelse af stoffet. Bortskaffelse af produkter, der indeholder trichlorethylen, som f.eks. opløsningsmidler og maling, kan resultere i at stoffet udledes via rensningsanlæg og lossepladser.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Trichlorethylen kan give genetiske skader og være årsag til kræft. En meget stor påvirkning af stoffet kan desuden have sundhedsskadelige effekter på hjerne, hjerte, nyrer og lever og kan virke irriterende for hud og øjne. Trichlorethylen er vidt udbredt i miljøet - normalt dog kun i små mængder.

Internationale aftaler

Trichlorethylen er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Triklormetan er en klar, farveløs, flygtig og ikke-brandbar væske med en karakteristisk lugt. Stoffet fordamper meget hurtigt og har en begrænset opløsningsevne i vand, men er dog blandbart med de fleste organiske opløsningsmidler.

Brug

Triklormetan bruges primært som opløsningsmiddel og som kemisk mellemprodukt i forbindelse med udvikling af pesticider. Tidligere blev stoffet ofte brugt som bedøvelsesmiddel, men på grund af de skadelige virkninger er det ikke længere tilladt. På europæisk plan er de primære anvendelsesområder for kloroform til produktion af HCFC-22 og som råmateriale til farvestoffer, lægemidler og pesticider.

Udslip til miljøet

Triklormetan udledes i miljøet i forbindelse med brug af stoffet som industrielt opløsningsmiddel. Andre kilder er kloring af drikkevand, spildevand og kølevand og andre kilder. Størstedelen af udledningerne er til atmosfæren og udledninger til jord og vand vil hovedsageligt fordampe til atmosfæren. Dog kan udslip i naturen medføre nedsivning til grundvandet, hvor det vil være ophobet i længere tid. Triklormetan optræder også naturligt i naturen.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Da triklormetan fordamper til atmosfæren er risikoen for lokale miljøeffekter minimale. Stoffet opkoncentreres ikke i fødekæden, men har et langt livsforløb i atmosfæren og kan blive transporteret over store afstande. Kraftig påvirkning af triklormetan kan skade hjernen, fordøjelsessystemet, øjne, nyre, lever og huden, ligesom stoffet kan være kræftfremkaldende

Internationale aftaler

Triklormetan er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv. Triklormetan er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Trifluralin er på ren form gule eller orange duftløse krystaller. Det kan opløses i vand og organiske opløsningsmidler.

Brug

Trifluralin er et herbicid, der benyttes til ukrudtbekæmpelse i landbrugsafgrøder. Anvendelsen af Trifluralin som plantebeskyttelsesmiddel har været forbudt i Danmark siden 1998.

Udslip til miljøet

Igennem sin anvendelse som pesticid bliver Trifluralin frigivet direkte til miljøet. Stoffet er lettere flygtigt og findes derfor i luft. Her bliver det nedbrudt ved fotokemiske processer, og har en halveringstid på ca. 16 timer. Stoffet bindes til partikler og jord.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Den primære måde at komme i kontakt med stoffet er ved indånding af Trifluralin forurenet luft eller partikler. Stoffet har en høj biokoncentrationsfaktor, hvilket ved sige det ophobes i dyr og planter. Indtagelse of Trifluralin forurenede fødevare er derfor også en vigtig indtagelsesvej. Det irriterer øjne, og er kraftfremkaldende hos forsøgsdyr, og mistænkes derfor for også at være kræftfremkaldende for mennesker.

Internationale aftaler

Trifluralin er listet som et prioriteret stof i EU’s Vandrammedirektiv og i OSPAR-konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten. Trifluralin er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

TPT findes under normale forhold som et hvidt duftløst pulver. Stoffet tilhører gruppen af organometaller.

Brug

TPT bruges hovedsageligt til de samme anvendelser som TBT. Det vil sige som antifoulingmaling som antibegroningsmiddel på skibsskrog, og har tidligere været anvendt som svampedræbende pesticid i forskellige grøntsagsafgrøder.

Udslip til miljøet

Fra skibsskrog bliver stoffet frigivet til vandmiljøet. Stoffet kan også findes på gasform i luft, hvor det oftest frigives i forbindelse med dets brug som pesticid.

Påvirkninger af miljø og sundhed

TPT har sammen skadelige effekt på vandmiljøet som TBT (se evt. Tributyltin), hvor det ophobes i vandlevende organismer så som snegle og muslinger, og har køns- og reproduktionsforstyrrende effekter. Hos mennesker er irritation af hud observeret efter direkte kontakt med stoffet.

Internationale aftaler

TPT-forbindelser er listet som prioriterede stoffer i OSPAR Konventionen om beskyttelse af det marine miljø. TPT er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Vinylchlorid er en brændbar, giftig og kræftfremkaldende gas. Vinylchlorid er på ren form en farveløs gas med en sødlig duft. Stoffet er både opløseligt i vand og i organiske opløsningsmidler.

Forbindelsen har stor industriel anvendelse, idet den let undergår polymerisation til polyvinylklorid, PVC. Vinylklorid kan bl.a. fremstilles fra 1,2-diklorethan ved behandling med stærk base eller fra acetylen ved addition af hydrogenklorid.

Brug

Vinylchlorid benyttes i plastikindustrien som et basisstof i plastikfremstilling. Produktet af dette er polyvinylchlorid, bedre kendt som PVC. Desuden benyttes det i isolation af elektriske kabler og ledninger.

Udslip til miljøet

Stoffet er flygtigt og slipper derfor ofte ud i miljøet på gasform i atmosfæren. Det er dog også opløseligt i vand og kan derfor ende i grund- og overfladevand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Optagelse i mennesker sker som regel ved indånding af vinlychlorid forurenet luft eller via indtagelse af forurenede fødevarer eller drikkevand. Vinylchlorid er kræftfremkaldende og meget skadelig for central nervesystemet.

Internationale aftaler

Vinylchlorid er omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Xylener består af en benzenring med to methylgrupper på (Xylen er en generisk term for en gruppe af tre aromatiske hydrocarbonisomere, benzenderivater, som indeholder ortho-, meta-, eller para-isomere af dimethylbenzen). De er på ren form farveløse væsker med en sødlig lugt. Det tilhører gruppen af stoffer, der går under forkortelsen BTEX (benzen, toluen, Ethylbenzen og xylen), og er næsten uopløseligt i vand, men opløselig i mange organiske opløsningsmidler.

Brug

Xylener benyttes som organiske opløsningsmidler i læder-, gummi- og farveindustrien, og tilføres benzin som fortynder. Xylener forekommer naturligt i råolie.

Udslip til miljøet

Det primære udslip sker ved forbrænding af benzin, fossile brændstoffer og organisk materiale. Især udstødning fra køretøjer er en vigtig kilde til luftudledninger. I luft nedbrydes stoffet ved fotokemiske processer, og det har her en halveringstid på 1-2 dage.

Påvirkninger af miljø og sundhed

BTEX’erne er flygtige organiske stoffer (VOC), som bidrager til dannelsen af lavtliggende ozon, som kan skade planter, materiale og mennesker. Kontakt med Xylener sker igennem indånding, ved indtagelse af xylen-holdige fødevarer eller drikkevand eller igennem direkte hudkontakt med stoffet. Xylener påvirker centralnervesystemet og forårsage hovedpine, kvalme og svimmelhed og kan irritere hud, øjne og luftveje. Derudover kan stoffet også have skadelige effekter på lever og nyrer.

Internationale aftaler

BTEX’erne er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv og er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.

Stoffet

Rent zink er et blå-hvidt skinnende metal. Det er skrøbeligt/reaktivt ved normale temperaturer og. Zink smelter ved 420⁰C og er en god elektrisk leder.

Brug

Zink bruges i mange kommercielle sammenhænge f.eks. som et rustbeskyttende lag, i batterier, som tag-materiale og ikke mindst i mange legeringer, som f.eks. messing og bronze. Store mængder bruges desuden i forbindelse med støbning af sokler. I industriel sammenhæng bruges zink i produktionen af maling, plastik, gummi, farvestoffer, træbeskyttelse og i kosmetik.

Udslip til miljøet

De fleste zink-udledninger er menneskeskabte fra jern- og stålproduktionen, ikke-jernholdig metal produktion, vejtransport, i forbindelse med brugen af zink til tag-materiale og i mindre grad i forbindelse med industriel afbrænding af kul og ved affaldsforbrænding. Zink fra vejtransporten stammer næsten udelukkende fra slitage af dæk. Zink  forekommer naturligt i miljøet, bl.a. østers, men også i de fleste animalske proteiner, bønner, nødder, korn og visse frø, i sten, jord, slam og i vand.

Påvirkninger af miljø og sundhed

Kraftig påvirkning fra zinkholdige stoffer kan påvirke helbredet på flere områder f.eks. blodet, fordøjelsessystemet, øjne, nyre, lunger. Især er frie zinkioner ekstremt giftige for planter, hvirvelløse dyr og fisk.

Internationale aftaler

Zink og zinkforbindelser er listet som prioriterede stoffer i EU’s Vandrammedirektiv, i OSPAR og HELCOM-konventionerne om beskyttelse af det marine miljø i hhv. Nordøstatlanten og Østersøen. Zink er omfattet af Basel Konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og er endvidere omfattet af EU-Kommissionens PRTR-forordning og PRTR-protokollen under Aarhus konventionen.