Forklaringer på ord og begreber

Ethvert stof eller enhver genstand som defineret i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010 om affald (se her), og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.

Henviser til virksomhedstypen. Aktiviteterne er beskrevet i PRTR-forordningens bilag 1.

Hovedaktiviteterne dækker: 1) Energisektoren, 2) Produktion og forarbejdning af metaller, 3) Mineralindustri, 4) Kemisk industri, 5) Affalds- og spildevandshåndtering, 6) Fremstilling og forarbejdning af træ og papir, 7) Intensiv husdyravl og akvakultur, 8) Animalske og vegetabilske produkter fra føde- og drikkevaresektoren og 9) Andre aktiviteter.

Der er ikke fuldstændig overlap mellem PRTR-forordningen og EU’s IPPC-direktiv. Tillæg 2 til vejledningen for gennemførelse af det europæiske PRTR (PRTR-vejledningen) indeholder en sammenligning, som kan findes her.

Heller ikke de danske listepunkter og PRTR-aktiviteterne er helt sammenfaldende, idet hovedaktiviteter og listepunkter f.eks. ikke har samme kapacitetsgrænser.

Dækker over den internationalt anerkendte måle- eller beregningsmetode for de ønskede udledningsdata. I PRTR-vejledningen bruges følgende analysemetoder:

Beskrivelse - Måle- og beregningsmetoder	Kode
International godkendt standard	CEN/ISO
Myndighedsgodkendt metodik	PER
National/regional bindende metode	NRB
Alternative metoder svarer til internationale standarder	ALT
Metoder ved brug af certificerende referencematerialer	CRM
Anden måle-, beregnings- eller estimeringsmetode	OTH
Myndighedsgodkendt massebalancemetode	MAB
Europæisk sektorspecifik beregningsmetode	SSC

For yderligere oplysninger se PRTR-vejledningen, afsnit 1.1.11. her

En stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 til EU's PRTR-forordning (Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), se her.

Enhver operation med affald, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag 6 A i affaldsbekendtgørelsen (se her) indeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer.

Et nummer af "Chemical Abstract Service". Det bruges over hele verden til at identificere kemiske forbindelser. Ethvert kemikalie, der beskrives i litteraturen, får tildelt et CAS-nummer. I 2009 er der tildelt over 43 millioner CAS-numre.

CAS-numrene har ingen mening i sig selv (de er en form for "serienummer"), men har til formål at gøre søgning i kemiske databaser lettere, da mange stoffer har flere navne.

En virksomheds ”personnummer” i det Centrale Virksomhedsregister. Det består af otte cifre og er unikt for den enkelte virksomhed. Det bruges, når en virksomhed skal identificere sig overfor myndighederne.

De mange mindre eller spredte kilder, hvorfra forurenende stoffer kan udledes til jord, luft eller vand. Den samlede effekt kan belaste omgivelserne i betydelig grad, men i praksis kan der ikke indsamles rapporter fra hver enkelt kilde. Af diffuse kilder kan f.eks. nævnes: • luftforurening fra brændeovne (partikler, f.eks. PM10) • luftforurening fra transport: biler/lastbiler/busser, søfart, fly (SOx, PM10, NOx, NMVOC, CO) • landbrug har primært diffuse kilder fra åbne arealer i form af afdampning af NH3, men ikke f.eks. fra gyllebeholdere og staldafløb. • diffus afstrømning (inklusiv spredt bebyggelse) er hovedkilden til tilførslen af både kvælstof og fosfor til de marine kystafsnit. • spildevand fra spredt bebyggelse.

En forkortelse for “Eco-Management and Audit Scheme”. Det er en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision. Se bekendtgørelse om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (BEK nr 896 af 10/10/2001).

Udledning fra en proces gennem en kilde, der kan måles ved. En udledning kan være affald, næringssalte, gasser eller lignende, der udledes til vand, jord eller luft.

”European Pollutant Emission Register” (på dansk: Europæisk oversigt over forurenende emissioner). Forløberen for PRTR, hvorunder der blev rapporteret emissionsdata til luft og vand for 2001 og 2004 (affald kom først ved PRTR).

European Pollutant Release and Transfer Register (på dansk: Europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer). EU-Kommissionens PRTR-register, som kan ses her.

Affald, markeret som farligt affald på listen over affald i bilag 2 til affaldsbekendtgørelsen, og som udviser egenskaber som angivet i bilag 4, og andet affald, som udviser egenskaber, som angivet i bilag 4. Se bekendtgørelsen her.

Et stof eller en gruppe af stoffer, som kan være skadelig for miljøet eller menneskers sundhed på grund af dets egenskaber og dets udledning til miljøet.

Den højest tilladte koncentration af et stof i miljøet. Den kan gives som gennemsnitlig tilladelse eller som maksimal tilladelig udledning.

”i” bruges i godkendelsesbekendtgørelsen for at angive en virksomhed, der er omfattet af IPPC-direktivet.

Direktiv 2008/1/EF (se her). IPPC står for Integrated Pollution Prevention and Control (Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening på dansk). Virksomheder, som er underlagt direktivet, kaldes IPPC-virksomheder eller i-mærket virksomhed.

DS/EN ISO 14001 er en internationalt gældende standard for miljøledelse udarbejdet af den Internationale Standardiserings Organisation. Yderligere oplysninger kan findes her.

Godkendelsesbekendtgørelsen (bek. nr. 1640 af 13. december 2006 med flere ændringer, se her) indeholder en liste over godkendelsespligtige virksomheder. Listepunktet (f.eks. A 101: Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker) beskriver den aktivitet, virksomheden er kategoriseret under, og som virksomheden udfører på lokaliteten.

Kalenderåret eller den tolvmånedersperiode virksomheden vælger som basis for afgivelse af oplysninger til det grønne regnskab (se bek. nr. 210 af 03. marts 2010, § 2, nr. 5, her)

Kode i henhold til Kommissionens forordning 29/2002/EF af 19. december 2001 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (se her). NACE-kode svarer til de fire første cifre i den danske branchekode (se her)

Enhver operation med affald, hvor hovedresultat enten er, at affaldet opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 6 B i affaldsbekendtgørelsen (se her) indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer.

Er de danske fællesoffentlige datadefinitioner i XML-format. Kernekomponenterne er de centrale datastandarder, som skal genbruges på tværs af hele den offentlige sektor.

I PRTR-terminologi transport væk fra virksomhedens område med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder udledning af forurenende stoffer i spildevand med henblik på spildevandsbehandling. Transporten kan ske via kloak eller i tankbil eller en anden form for beholder.

Produktionsenhedsnummer. Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også tildelt et ticifret P-nummer for hver fysiske beliggenhed, hvor virksomheden driver virksomhed fra. P-nummeret er entydigt for den pågældende beliggenhed. Da virksomheden tildeles et P-nummer for hver adresse, hvorfra der drives virksomhed, kan der være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-nummer.

Pollutant Release and Transfer Register. På dansk: Register over udledning og overførsel af forurenende stoffer.

Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer), se her

I forbindelse med medlemslandenes indrapportering til E-PRTR er der krav om, at hvert land bruger de samme koder (f.eks. aktiviteter, landekoder, måle og analysekoder). Dermed kan alle medlemslandes data indgå i samme database. Se listen over PRTR-koderne her.

Virksomhed, som skal rapportere miljødata, jf.PRTR-forordningen bilag I, se her. En stor del af de virksomheder, som har pligt til at udarbejde et grønt regnskab, skal også indberette PRTR-data. Der er således et betydeligt overlap mellem regnskabspligtige virksomheder, og virksomheder, som har pligt til at afgive PRTR-data. Følgende virksomheder skal ikke udarbejde grønt regnskab, men skal indberette PRTR-data:

• A 204 Stålskibsværfter og flydedokke
• E 202 Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ
• E 215 Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg/time – OG som har en produktionskapacitet på 50m3/dag.
• I 201 Saltvandsdambrug – bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
• I 202 Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg – bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
• I 203 Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
• Kommunale rensningsanlæg (med en kapacitet over 100.000 PE)
• I 101 Landbrug - Anlæg til intensiv fjerkræavl eller svineavl i) med 40.000 pladser til fjerkræ, ii) med 2000 pladser til slagtesvin (over 30 kg), iii) med 750 pladser til søer.

Bogstav og nummer henviser til listepunktet i godkendelsesbekendtgørelsen.

Beslutningen om at indføre bindende retningslinier om etablering af nationale forureningsregistre – PRTR – er fastlagt i Århus-konventionen, artikel 5, stk. 9, og 10, stk. 2(i). Konventionen blev undertegnet af Fællesskabet og dets medlemsstater den 25. juni 1998. Danmark ratificerede Århus-konventionen den 29. september 2000. PRTR-protokollen blev underskrevet i Kiev af 36 lande den 21. maj 2003 på et ekstraordinært partsmøde under Århus-konventionen i tilknytning til den femte pan-europæiske miljøministerkonference, ”Environment for Europe”. Fællesskabet, alle daværende medlemsstater, inklusive Danmark, samt de nye medlemsstater med undtagelse af Malta og Slovakiet underskrev protokollen.

Er et af de 91 forurenende stoffer, som forekommer i PRTR-forordningen, se her. Der er tale om: Drivhusgasser, Andre gasser, Tungmetaller, Pesticider, Chlorerede organiske stoffer, Andre organiske stoffer samt Uorganiske stoffer. EU har udvalgt de 91 stoffer som miljømæssigt meget problematiske, og dermed rapporteringspligtige.

Alle data om udledninger skal udtrykkes i kg/år med tre signifikante cifre. Afrunding til tre signifikante cifre henviser ikke til den statistiske eller videnskabelige usikkerhed, men afspejler blot nøjagtigheden af de rapporterede data som vist i de følgende eksempler.

Oprindeligt resultat af udledningsbestemmelsen	Resultat, der skal rapporteres (i tre signifikante cifre)
0,0123456 kg/år	0,0123 kg/år
1,54789 kg/år	1,55 kg/år
7.071,567 kg/år	7.070 kg/år
123,45 kg/år	123 kg/år
10,009 kg/år	10.000 kg/år

De 91 stoffer på PRTR-forordningens bilag II kan inddeles i grupper: Drivhusgasser, Andre gasser, Tungmetaller, Pesticider, Chlorerede organiske stoffer, Andre organiske stoffer og Uorganiske stoffer. Nedenstående tabel angiver, hvorledes de 91 stoffer er fordelt på de forskellige grupper:

Grupper af forurenende stoffer	Nr. for forurenende stof ifølge bilag II i forordningen om det europæiske PRTR
Drivhusgasser	1, 3, 4, 5, 9, 10
Andre gasser	2, 6, 7, 8, 11, 14, 15, 16, 80, 84, 85
Tungmetaller	17-24
Pesticider	25-30, 32, 33, 36-39, 41, 44-46, 51, 59, 67, 74, 75, 77, 89
Chlorerede organiske stoffer	31, 34, 35, 40, 42, 43, 47-50, 52-58, 60, 63, 90
Andre organiske stoffer	61, 62, 64-66, 68-73, 76, 78, 87, 88, 91
Uorganiske stoffer	12, 13, 79, 81-83, 86.

PRTR-forordningens bilag II, som indeholder de 91 forurenende stoffer, se her. Stoflisten indeholder de 91 stoffers CAS-nummer, navnet på stoffet samt tærskelværdi.

Tilsynsmyndighed: Den myndighed, som efter miljøbeskyttelsesloven fører tilsyn med virksomheden.

En værdi, som skal være overskredet for at virksomheden har pligt til at rapportere om stoffet. I bilag II i PRTR-forordningen er specificeret tærskelværdier for de enkelte forurenende stoffer for udledninger til hvert relevant medium (luft, vand, jord). Overskrider en virksomheds udledning tærskelværdien for et stof til et medie (vand eller luft) eller tærskelmængden for affald, skal virksomheden opgive sin årlige udledning. Når en virksomhed indrapporterer efter PRTR-forordningen, fordi den har udledninger som overstiger tærskelværdien, er det ikke et udtryk for at den ikke overholder dens miljøgodkendelse (vilkår med grænseværdier). Tærskelværdien er kun fastsat som en skillelinje for, hvornår virksomheden skal indrapportere for det pågældende stof. Tærskelværdien må ikke forveksles med en grænseværdi.

En tilførsel af forurenende stoffer til miljøet som følge af en tilsigtet eller utilsigtet, rutinemæssig eller ikke-rutinemæssig menneskelig aktivitet, herunder spild, emission, udledning, indsprøjtning, deponering og dumpning samt udledning gennem kloaksystemer uden afsluttende spildevandsbehandling.

Det akkrediterede organ som har verificeret en virksomheds miljøledelsessystem (EMAS eller ISO 14001).

Virksomhed: Et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, som drives af samme fysiske eller juridiske person. (se bek. nr. 210/2010, § 2, nr. 5, her)

Virksomheden skal angive virksomhedens væsentligste udledninger. Den vurderer selv, hvilke oplysninger der er væsentlige for forståelsen af virksomhedens miljøpåvirkninger. Udgangspunktet for valget af de væsentligste miljøoplysninger vil typisk være en miljøteknisk kortlægning af alle virksomhedens miljømæssige påvirkninger.

UNECE’s konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet er en konvention om åbenhed. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus og trådte i kraft 30. oktober 2001. Pr. november 2009 havde 44 lande underskrevet og ratificeret aftalen. Århuskonventionen giver offentligheden adgang til få oplysninger om og medvirke i beslutningsprocesserne om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder.